DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
DSV's kæmpestore kapitaludvidelse på 37,3 mia. kr. er er blevet mødt af meget stor interesse fra investorerne, hvilket understreger tilliden til den danske transportgigants evne til at realisere tyske Schenkers potentiale.
Det udtaler DSV's finansdirektør, Michael Ebbe, i en mail, efter den succesfulde kapitaludvidelse, der skal være med til at finansiere det 107 mia. kr. store opkøb.
- Siden vi annoncerede aftalen om at købe Schenker, er vi blevet mødt med meget stor interesse hos investorer i hele verden, der ønsker at være med på den næste del af vores rejse i DSV, udtaler Michael Ebbe, der fortsætter:
- Det understreger tilliden til, at vi har evnerne til at realisere Schenkers fulde potentiale til gavn for vores kunder, medarbejdere og aktionærer.
Salget er sket til institutionelle investorer i Danmark og internationalt og uden fortegningsret til eksisterende aktionærer.
DSV oplyste torsdag, at aktiesalget var fuldt garanteret, og at selskabet allerede havde modtaget tilsagn for 21 mia. kr.
Blackrock, Canada Pension Plan Investment Board, Capital Group, Norges Bank Investment Management, BLS Capital Fondsmæglerselskab og ATP er blandt investorerne.
- Vi er taknemmelige og stolte over den tillid, som både danske og internationale investorer har vist DSV ved at deltage i denne skelsættende transaktion, udtaler finansdirektøren.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›