eBay belønnes efter regnskab for andet kvartal

Udgivet den 17-07-2019  |  kl. 22:54  |  

Den amerikanske handelsplatform eBay slog med sit regnskab for andet kvartal af året analytikernes estimater til trods for en opbremsning i salgsvæksten.

Det viser, at selskabet kan trække endnu mere fra sine millioner af loyale brugere og sælgere, selv om det kæmper med at tiltrække nye kunder.

Det skriver Bloomberg News.

I forbindelse med regnskabet, som blev leveret onsdag efter amerikansk børslukning, tilkendegav selskabet, at det ser på sin rolle i forhold til dattervirksomhederne Stubhub og Classifieds "for at beslutte den bedste vej fremadrettet for at maksimere aktionærernes værdi".

- Idéen om at ledelsen er åben over for at udforske mulighederne for et salg af Stubhub fangede markedets opmærksomhed. eBay har stadig ting at løse med deres egen online markedsplads-forretning, siger RJ Hottovy, der er analytiker hos Morningstar, til Bloomberg News.

Med regnskabet for andet kvartal løfter eBay forventningerne til den justerede indtjening per aktie for året.

eBay ser nu den justerede indtjening per aktie for året for fortsættende aktiviteter i niveauet 2,70 dollar til 2,75 dollar mod en tidligere forventning om en justeret indtjening per aktie i niveauet 2,64 dollar til 2,70 dollar. Til sammenligning havde analytikerne estimeret en justeret indtjening per aktie på 2,70 dollar.

Omsætningen lød i kvartalet på 2,7 mia. dollar, hvilket er en stigning på 1,8 pct. fra samme kvartal sidste år.

- Vi er forblevet fokuserede på at opbygge vores aktive køberbase, levere enestående kundeoplevelser og accelerere vores vækstinitiativer i andet kvartal, siger Devin Wenig, administrerende direktør i eBay, i en kommentar til regnskabet.

Ebay-aktien stiger 5,1 pct. til 41 dollar i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder