ECB-chef: Jeg blev overfortolket
Præsidenten for Den Europæiske Centralbank Jean-Claude Trichet mener, at hans udtalelser ved G7-mødet blev overfortolket med hensyn til muligheden for en rentenedsættelse.
- I et interview med japanske finansaviser oven på weekendens G-7 møde kommer præsident Jean-Claude Trichet med udtalelser, der kunne tyde på, at han føler sig overfortolket med hensyn til muligheden for en rentenedsættelse. Trichet bemærkede således, at markederne havde tillagt det stor betydning, da han sagde, at ingen ECB-rådsmedlemmer havde talt for en renteforhøjelse. I gårsdagens interview understregede Trichet imidlertid, at der heller ikke var nogen rådsmedlemmer, der talte for en rentenedsættelse, skriver Nordea.