Ekstraordinær generalforsamling i K Invest-afdelinger i Investeringsforeningen Investin

Udgivet den 19-05-2021  |  kl. 06:00  |  

Ekstraordinær generalforsamling i

Investeringsforeningen Investin

Afdelingerne K Invest Globale Aktier, K Invest Emerging Markets Aktier, K Invest Emerging Market Debt, K Invest Globale Small Cap Aktier, K Invest Indeksobligationer, K Invest High Yield Obligationer, K Invest Low Carbon Global Equity, K Invest Globale Aktier II og K Invest Globale Aktier IV i Investeringsforeningen Investin afholder ekstraordinær generalforsamling

onsdag den 16. juni 2021 kl. 10.00

hos Nykredit Portefølje Administration A/S, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V.

Dagsorden

1.         Forslag fremsat af investorer - se nedenfor
2.         Eventuelt

Ad 1:   På vegne af investorer fremsættes forslag om flytning af afdelingerne K Invest Globale Aktier, K Invest Emerging Markets Aktier, K Invest Emerging Market Debt, K Invest Globale Small Cap Aktier, K Invest Indeksobligationer, K Invest High Yield Obligationer, K Invest Low Carbon Global Equity, K Invest Globale Aktier II og K Invest Globale Aktier IV til Investeringsforeningen Wealth, med virkning fra den 1. november 2021, herunder ændring af vedtægterne for de nævnte afdelinger. Der henvises til det fuldstændige forslag, der kan findes på foreningens hjemmeside, investin.dk.

Det bemærkes, at forslaget fremsættes som ét samlet forslag, der forudsætter vedtagelse i sin helhed i henhold til vedtægternes bestemmelser herom af medlemmerne i samtlige af de af forslaget omfattede afdelinger.

Henset til restriktioner og anbefalinger fra sundhedsmyndigheder i forbindelse med COVID-19, henstiller Investeringsforeningen Investin til investorerne at udøve deres investorrettigheder uden at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet afgive deres stemme via fuldmagt til bestyrelsen eller ved instruktionsfuldmagt. Investorer, der ønsker at fremføre mundtlige indlæg på generalforsamlingen, har mulighed for at anmode foreningen om at offentliggøre sådanne indlæg på hjemmesiden i det omfang det vurderes praktisk muligt og hensigtsmæssigt.

Det er i Investins bedste interesse at gennemføre generalforsamlingens formelle del på en forsvarlig måde, hvorfor foreningen løbende vil følge myndighedernes anvisninger.

De fuldstændige forslag til behandling på generalforsamlingen er tilgængelige for investorerne på foreningens hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10.
                  
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 9. juni 2021 via investorportalen på investin.dk eller ved henvendelse til Nykredit Portefølje Administration, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10.

Stemmeret på generalforsamlingen kan alene udøves for de andele i de nævnte afdelinger, som en uge forud for generalforsamlingen er noteret på navn i foreningens register over investorer.

København, 19. maj 2021

Bestyrelsen
Investeringsforeningen Investin


Vedhæftet fil

Dagsorden_XGF_Inv_Investin_16_06_2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk