En rentegave med en bitter eftersmag

Søren V. Kristensen er makroøkonom i Sydbank. Foto: Sydbank

I den seneste tid har vi været vidne til en ny omgang rentefald. Rentefaldene er ikke gået uden om boligrenterne, der er faldet yderligere på næsten alle løbetider. Udviklingen har rod i flere årsager, men skyldes primært, at de økonomiske nøgletal i Europa gradvist er blevet dårligere henover de seneste måneder.

Der har derfor, mellem investorerne, bredt sig en frygt for, at europæisk økonomi ligefrem kan være på vej i bakgear. Faktisk ikke kun i Europa, men også i global økonomi har vi set tegn på en opbremsning. Det kvitterer investorerne for ved at handle renterne ned. Men også i centralbankerne har man opdaget, at hverken europæisk eller global økonomi ser helt så stærk ud som for få måneder siden. Det har fået centralbankerne til at standse op på deres vej mod en strammere pengepolitik. De nye signaler fra centralbankerne har såedes også været med til at sende renterne nedad.

Rentefaldet kan sagtens ses som en gave til boligejerne, og det gør det da også billigere at bo, hvis man omlægger lånet, eller snart skal have et nyt lån. Desværre er det en gave, der kommer på en trist baggrund, og hvis der for alvor er hold i frygten om en mere håndfast opbremsning i økonomien, så vil det også være en gave med en bitter eftersmag. Det kan nemlig hurtigt medføre, at vi ser de danske boligpriser også tager et dyk. Derfor skal man som boligejer faktisk ikke håbe på, at den nedadgående retning for nøgletallene varer ved.

Forventer yderligere afmatning

Jeg forventer desværre, at vi kan se yderligere tegn på afmatning i både europæisk og global økonomi, men vi tror også på, at der er lys for enden af tunnelen. Det kan blandt andet være som følge af, at USA med Donald Trump i spidsen får vekslet den nuværende våbenhvile i handelskrigen til en mere permanent fredsaftale. Det kan være med til at bane vejen for, at vi om nogle måneder igen ser lidt optimisme hos investorerne. Det er i hvert fald vores hovedscenarie, og hvis vi får ret i den antagelse, vil renterne om nogle måneder igen bevæge sig lidt opad.

Det vil nemlig også betyde, at centralbankerne igen kan fortsætte med de gradvise stramninger af pengepolitikken. Den amerikanske forbundsbank (Fed) har allerede hævet renten adskillige gange siden 2015 og samtidig suger Fed 50 milliarder dollars ud af økonomien hver eneste måned. Det trækker i retning af højere renter, og det kan mærkes hos de amerikanske husholdninger, der nu betaler omkring 4,5 procent i rente på deres fastforrentede boliglån. I Europa er vi slet ikke så langt endnu, men vi forventer, at både Danmarks Nationalbank og Den Europæiske Centralbank (ECB) kan komme med på vognen og hæve renten en anelse i 2019.

Kraftigere udsving i renterne fremover

Kursen er altså sat mod gradvist højere renter. Vi forventer dog, at renterne kun vil stige i et meget begrænset omfang i løbet af det kommende år. For selv med en enkelt renteforhøjelse fra ECB og måske to fra Danmarks Nationalbank vil vi stadig have minusrenter på de finansielle markeder ved udgangen af 2019. Man skal dog være opmærksom på, at det pengepolitiske pendul langsomt er ved at svinge over mod højere renter. Samtidig skal man holde sig for øje, at renterne fremover kan begynde at svinge lidt kraftigere, end vi har været vant til de seneste par år. Derfor kan rentestigningerne også komme hurtigt. Vores hovedscenarie er dog, at vi gradvist vil se en anelse højere renter. På helt kort sigt forventer vi en ret flad udvikling i de danske renter og måske endda mindre rentefald, indtil nøgletallene begynder at stabilisere sig.