Endnu en kovending fra Trump: Vil ikke sænke skatten

Udgivet den 22-08-2019  |  kl. 06:34  |  

Den amerikanske præsident, Donald Trump, laver endnu en kovending onsdag. Nu vil han ikke længere komme med skattelettelser til amerikanerne.

Det skriver The Wall Street Journal.

- Jeg kigger ikke på nogen skattelettelser nu, sagde præsidenten onsdag til journalister på græsplænen foran Det Hvide Hus.

Samtidig forklarede præsidenten, at han heller ikke planlægger at reducere skatten på kapitalindkomster.

- Det er ikke noget, jeg elsker, fortalte præsidenten dog, men uddybede, at han hellere ville hjælpe arbejderne end de velhavende.

Onsdagens meldinger står i kontrast til, hvad præsidenten sagde tirsdag.

- Jeg har tænkt på "payroll taxes" i lang tid, sagde Trump i forbindelse med et pressemøde i Det Hvide Hus.

"Payroll tax" er en særlig skat på årlige lønindkomster op til 132.900 dollar på 6,2 pct. Meldingen tirsdag blev set som en bekræftelse af forlydender i avisen The Washington Post, som allerede mandag kunne fortælle, at der ifølge unavngivne kilder blev overvejet en midlertidig sænkning af "payroll taxes".

Netop samme skat sænkede præsident Barack Obama til 4,2 pct. i en toårig periode i 2011 og 2012, da en række andre finanspolitiske tiltag og den amerikanske centralbanks lave rente og kvantitative lempelser ikke formåede at sparke økonomien hurtigt nok i gang igen efter finanskrisen.

En skattelettelse ad denne vej vil dog hurtigt kunne koste den amerikanske stat en del penge. Obamas skattelettelse kostede ifølge avisen 100 mia. dollar om året - også fordi man ikke samtidig valgte at spare på de sociale programmer.

Trump talte tirsdag også varmt om tanken om at modregne gevinster på kapitalindkomst med inflationens udvikling, en indeksering, inden skatteberegningen, selv om han understregede, at der ikke var aktuelle planer.

Det er Trumps anden kovending - mindst - på to dage. Sent tirsdag udskød han sit statsbesøg i Danmark med begrundelsen, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde afvist tanken om at sælge Grønland til USA.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder