Endnu en rød dag: C25 har kurs med laveste niveau i to år

Udgivet den 22-09-2022  |  kl. 16:22  |  

Det danske C25-indeks er i gang med endnu en negativ handelsdag, og det samlede indeks har kurs mod det laveste niveau i tæt på to år.

Indekset falder torsdag 2,5 pct. til 1486,32 og det er ikke set lavere siden 30. oktober 2020.

Her lukkede indekset i 1485,11, og to dage forinden var det endnu længere nede i 1464,51.

Toppen i perioden blev nået 12. november 2021, hvor indekset ramte 2020,69.

Dagen igennem er indekset dykket i ryk, og det seneste fald satte ind op til åbningen af aktiemarkedet i USA og mens de amerikanske renter begyndte at søge op. Fra kort inden klokken 15 dansk tid er renten på den ledende ti-årige statsobligation i USA steget 11 basispoint til 3,66 pct.

Samtidig er de tre ledende indeks åbnet med fald. S&P 500, Nasdaq og Dow Jones dykker alle i niveauet 0,2-0,8 pct. torsdag kort efter åbning.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯