Ericsson: Nedskrivninger og hensættelser vil belaste i første kvartal

Udgivet den 28-03-2017  |  kl. 07:56  |  

Svenske Ericsson venter hensættelser på 7-9 mia. svenske kr. og nedskriver aktiver med 3-4 mia. svenske kr i første kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Hensættelserne sker grundet negativ udvikling i kundekontrakter, forklarer selskabet.

Det svenske nyhedsbureau Direkt ser en samlet negativ påvirkning i første kvartal på negative 12-15 mia. svenske kr. Det sammensætter sig af 3-4 mia. svenske kr. fra nedskrivninger, 2 mia. svenske kr. fra omstruktureringsomkostninger i kvartalet og 7-9 mia. svenske kr. fra hensættelser.

Ericsson ser allerede en markant forbedring af indtjeningen allerede til næste år.

Selskabet vil ændre set-uppet for virksomheden. Forretningsområderne vil blive restruktureret og reduceret til tre. Og de ti regioner, som selskabets aktiviteter er opdelt i, vil blive halveret til fem.

Der sker også flere rokeringer i ledelserne af flere datterselskaber.

Hele 2017 vil blive påvirket af omstruktureringsomkostninger på 6-8 mia. svenske kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder