EU-lande godkender gengæld mod USA-told for milliarder

Udgivet den 14-06-2018  |  kl. 17:34  |  

EU's medlemslande godkender torsdag EU's modsvar på amerikanske toldsatser i Den Stående Komité for handelsbarrierer i Bruxelles.

Repræsentanter fra EU-landene er hermed nået til enighed om at indføre 25 procent gengældelsestold på en lang række amerikanske produkter som Harley Davidson-motorcykler, Levis-cowboybukser og bourbon.

Det rammer amerikansk eksport til en værdi af 2,8 milliarder euro eller 21 milliarder kroner.

Gengældelsestolden er et direkte modsvar på USA's told på europæisk stål og aluminium på henholdsvis 25 og ti procent, som trådte i kraft 1. juni.

Ifølge EU strider toldsatserne mod verdenshandelsorganisationen WTO's regler.

I Danmark vil import af amerikanske varer til en værdi af omkring 300 millioner kroner om året blive berørt.

Det er især danske virksomheder, som importerer grilludstyr og andre varer af jern og stål samt bourbon, der vil komme i klemme.

Gengældelsestoldene vil tidligst træde i kraft 20. juni.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  macro❯  Europa❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
4,31%
 
17:22:01

 
0,43%
 
17:22:01

 
0,39%
 
17:22:01

 
-1,15%
 
17:00:02

 
-7,29%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder