EU-landenes investeringsbank dropper fossile investeringer

Udgivet den 14-11-2019  |  kl. 23:03  |  

Fra slutningen af 2021 vil Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ikke længere låne penge ud til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer.

Samtidig forpligter banken sig til at låne endnu flere penge ud til projekter, der vil begrænse klimaforandringerne. Det oplyser EIB i en pressemeddelelse.

- Udledninger fra den globale energisektor nåede et rekordhøjt niveau i 2018. Vi skal handle hurtigt for at imødegå den udvikling, siger bankens vicedirektør, Andrew McDowell.

- EIB's ambitiøse lånepolitik er en vigtig milepæl i kampen mod den globale opvarmning, siger han i pressemeddelelsen.

Banken er ejet af EU-landene og låner penge ud til virksomheder. Sidste år stod den for finansiering for 480 mia. kr.

Siden 2013 har banken lånt omkring 100 mia. kr. ud til projekter inden for kul, olie og gas. Størstedelen har været til naturgas.

19 EU-lande stemte for beslutningen - herunder Danmark. Polen, Rumænien og Ungarn stemte imod, mens seks lande undlod at stemme.

En del af den nye lånepolitik er, at EIB vil støtte investeringer i klimavenlige projekter med knap 7500 mia. kr. i perioden 2021-2030.

Samtidig er der et mål om, at halvdelen af bankens investeringer i 2025 skal være til grønne formål.

Beslutningen om at droppe de fossile investeringer skal være et bidrag til, at EU-landene kan leve op til målsætningen i Paris-aftalen.

I Paris-aftalen er målet at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til niveauet før industrialiseringen.

Verdensnaturfonden (WWF) kalder det meget positivt, at EIB vil udfase investeringer i fossile energikilder.

- Det sender et virkelig vigtigt signal til hele verden, når verdens største multilaterale bank dropper fossile brændsler. Nu håber vi, at andre banker vil følge trop på, siger Jacob Fjalland, miljøfaglig chef i WWF.

- Alle projekter inden for fossile brændsler skal nu kæmpe mere for deres investeringer, men det er også et vink til alle dem, der i dag investerer i den type selskaber, at tiden er ved at rinde ud, siger han.

Men der er også enkelte kritikpunkter fra WWF. Fonden er kritisk over, at beslutningen først er gældende fra slutningen af 2021. Dermed kan der blive lånt penge ud til for eksempel gasprojekter i to år frem.

Samtidig vil det ifølge WWF i fremtiden fortsat være en mulighed at investere i gasledninger, som kan transportere mindre klimaskadende gasser.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Eurozonen❯  Natural Resources❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse