EU-udvalg godkender Lagarde som centralbankchef efter høring

Udgivet den 04-09-2019  |  kl. 20:26  |  

Den 63-årige franskmand Christine Lagarde er i et EU-udvalg onsdag blevet godkendt som ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB).

37 udvalgsmedlemmer stemte ja til Lagarde, mens 11 stemte nej.

Afstemningen fandt sted efter en høring i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg. Lagarde mangler nu blot en bekræftelse fra hele parlamentet, før hun officielt kan kalde sig ny ECB-chef.

Den afstemning er planlagt til at finde sted om to uger.

Lagarde står til at overtage posten fra italienske Mario Draghi til november.

De 19 lande i eurozonen har allerede i juli tilkendegivet, at de støtter Lagarde som ECB-chef.

Men en del af processen er at skulle til høring i EU-Parlamentet.

Ved onsdagens høring gav Lagarde blandt andet udtryk for, at hun støtter ECB's ekstraordinære tiltag såsom opkøb af obligationer og negative renter.

Hun ventes generelt at følge Mario Draghis linje som ECB-chef.

Og det er netop årsagen til, at den franske præsident, Emmanuel Macron, bragte Lagarde på banen som kandidat i et felt, hvor de andre var chefer eller tidligere chefer i centralbanker.

Det siger Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved Peterson Institute of International Economics (PIIE) i Washington.

- Hun ligger relativt tæt på Draghi. Det er min vurdering, at hun fik jobbet, fordi Macron gerne vil have kontinuitet i pengepolitikken. Den meget ekspansive linje, som Draghi har lagt, skal videreføres, siger Kirkegaard.

Lagarde er tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF).

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig