EU/aktier: Fremgang efter Alcoa-regnskab og hjælp til Grækenland

Udgivet den 09-07-2013  |  kl. 13:59  |  

De tre store europæiske aktiemarkeder er tirsdag eftermiddag steget til det højeste niveau i tre uger efter et bedre end ventet regnskab fra den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa samt efter aftalen hos eurozonens finansministre om at give mere hjælp til Grækenland. Franske EDF stiger markant efter den franske regering har givet forsyningsgiganten lov til at hæve priserne og den tysk el-pæreproducent Osram får også et gevaldigt kursløft efter flere positive anbefalinger.

Dax-indekset stiger 0,9 pct. til 8042 og Ftse-indekset løftes 0,8 pct. til 6501. Det franske Cac-indeks ligger 0,6 pct. højere i 3846.

Den franske el-forsyningsgigant EDF stiger 8,3 pct. til 19,22 euro, hvilket er den største stigning i tæt ved fem år efter den franske regering har tilladt en forøgelse af el-priserne for de private husholdninger. Yderligere har finanshuset UBS hævet anbefalingen på aktien til neutral fra salg, mens kursmålet løftes til 18 euro fra 14 euro.

Den tyske el-pæreproducent Osram, som mandag blev børsnoteret til 24 euro, stiger tirsdag eftermiddag med 14,3 pct. til 27,20 euro efter finanshuset UBS har indledt sin dækning af aktien med en købsanbefaling og kursmålet 38 euro og HSBC har indledt sin dækning af aktien med anbefalingen overvægt og kursmålet 34 euro. UBS ser et attraktivt risiko/afkast-forhold fra restrukturering samt tilbagevenden til vækst i andet halvår 2013 og HSBC skriver, at marginerne er begyndt at blive genoprettet.

Siemens løftes 0,8 pct. til 78,76 euro efter finanshuset Deutsche Bank har hævet anbefalingen på aktierne i den tyske industrigigant til hold fra sælg, mens kursmålet løftes til 75 euro fra 70 euro. Finanshuset hæfter sig ved at Siemens-aktien bliver nemmere at værdiansætte efter spin off af el-pæreproducenten Osram og frasalget af Nokia Siemens Networks, NSN, men det pointeres dog at selskabet fortsat er for diversificeret.

Det amerikanske finanshus JPMorgan er ikke længere positiv på de svenske lastbilsproducenter Scania og Volvo, som begge har fået sænket deres anbefaling til neutral fra tidligere overvægt. Scania falder 1,0 pct. til 139,80 skr. og Volvo løftes 0,2 pct. til 89,25 skr.

Den franske luksusgigant LVMH Moet Hennessy Louis Vuitton er klar til at betale op mod 15 mia. kr. for en stor ejerandel i den italienske producent af tøj fremstillet af cashmere uld, Loro Piana. Opkøbet er endnu ikke godkendt af de italienske konkurrencemyndigheder, men såfremt det falder på plads, vil LVMH få 80 pct. af Loro Piana, som blandt andet sælger uldtrøjer for over 7.000 kr. per styk. LVMH løftes 1,9 pct. til 131,20 euro.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

10:23 Sanofi hæver prognosen for 2024 efter stærkt kvartal - aktien stiger
10:04 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juli - falder trods ventet stigning
09:36 Amerikansk biotekselskab i tocifret plus: Gør klar med fase 3-studie af vægttabsmiddel
09:19 Aktier/åbning: DSV blandt de få lyspunkter i rødt marked
09:02 Danske Banks udlodning til aktionærerne belønnes med løftet kursmål hos børshus
08:59 Obligationer/åbning: Global rentestigning smitter af i Danmark
08:23 Aktier/tendens: Store fald i USA kan smitte af på det danske marked
08:18 Sydbank: Investorernes pludselige recessionspanik er overdrevet
07:53 Råvarer: Olieprisen falder på bekymring for svag kinesisk efterspørgsel
07:51 Sanofi hæver prognosen for 2024 efter stærkt kvartal
07:37 Nestlé sænker forventningerne: Aftagende priser tynger salgsvæksten
07:22 Tysk Vestas-rival opjusterer efter stærk driftsfremgang i første halvår
07:16 Schweizisk medicinalgigant opjusterer efter fremgang i andet kvartal
06:54 Asien: Amerikansk tech-udsalg smitter kraftigt af i især Tokyo
06:54 Obligationer/tendens: Globalt rentemarked indikerer højere rente
06:35 DSV/SEB: Kursmålet hæves til 1410 kr. fra 1340 kr. efter flot regnskab
06:35 DSV/HSBC: Kursmålet løftes til 1300 kr. fra 1120 kr. efter stærkt regnskab
06:32 Asien: Amerikansk tech-udsalg smitter kraftigt af i især Tokyo
06:32 Valuta: Perfekt storm giver kraftig yen-styrkelse og skyder lukrativ carry-handel i sænk
06:32 USA/T-bond: Tiårig rente steg i risikoaverst marked - kurven flader fortsat