Europæisk storbank: 2008 bliver et vanskeligt år
Den europæiske storbank UBS har i et brev til sine investorer gjort opmærksom på, at banken forventer, at 2008 bliver et vanskeligt år for den finansielle sektor. Det skriver Bloomberg News.
- De problemer, som sektoren står over for, er ikke forsvundet, efter vi er gået ind i et nyt år, skriver banken.
I samme brev opfordrer UBS aktionærerne til at støtte op om selskabets plan, der går ud på at hente yderligere kapital fra et par store investorer. Det er målet at hente knap 12 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 60 mia. kr.
/lk