Europa/aktier: ALK-rival blev blæst til vejrs af majoritetsaktionær

Udgivet den 21-03-2019  |  kl. 17:56  |  

Torsdagen igennem vekslede de europæiske aktiemarkeder mellem små plusser og minusser. Det helt store smil var dog at finde dagen igennem hos Stallergenes Greer, der steg massive 41,9 pct.

Det franske selskab, der konkurrerer med danske ALK-Abelló inden for allergivacciner, er nemlig ved at blive købt af børsen af sin majoritetsaktionær, Ares Life Sciences I.

Aktionæren, som i forvejen ejer 83,9 pct. af Stallergenes, tilbyder de øvrige aktionærer en pris på 37 euro per aktie, hvilket svarer til en kæmpe præmie på knap 43 pct. sammenlignet med onsdagens lukkekurs.

Ares Life Sciences I, der har været majoritetsaktionær i Stallergenes siden 2015, vil tage selskabet af børsen, da omkostningerne ved noteringen ikke længere kan retfærdiggøres på grund af den begrænsede mængde aktier, der handles i Stallergenes.

I Stallergenes' hjemland Frankrig lukkede CAC 40-indekset uændret, samtidig med at det britiske FTSE 100-indeks vandt 0,8 pct. I Tyskland tabte DAX-indekset 0,5 pct., og derudover endte det paneuropæiske Stoxx 600-indeks stort set uforandret.

Til at trække Stoxx 600-indekset i den negative retning var tyske Heidelbergcement, som ellers havde leveret et årsregnskab med pæn vækst både målt på omsætning og indtjening. Ydermere varslede cementgiganten yderligere vækst i det nye år.

Uanset fremgangen så investorerne ikke ud til at være helt tilfredse, med det de fik serveret af Heidelbergcement, og aktien bakkede 1,3 pct.

Kursfald var der også til Merlin Entertainments, der er kendt for at eje Legoland-parkerne. Selskabet faldt 6 pct. som følge af en skeptisk analyse fra Berenberg, der sænkede anbefalingen til "sælg" fra "hold".

I analysen sætter Berenberg spørgsmålstegn ved, om Merlin Entertainments kommer til at se vækst i driftsresultatet (EBIT) i nogen af sine divisioner i løbet af i år - også selv om selskabet har søsat en omkostningsbesparende plan og fortsætter med at investere i hoteller og parker, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder