Europa/aktier: Britisk onlinesupermarked skød i vejret på grøn dag

Udgivet den 17-05-2018  |  kl. 17:52  |  
Maersk

Det britiske onlinesupermarked Ocado sprang markant på børsen, efter at den amerikanske detailvirksomhed Kroger blev enig med Ocado om en overtagelse af 5 pct. af aktierne.

Kroger har budt på aktier i Ocado, der har en teknologi, der gør det muligt for andre grossister at drive automatiserede varehuse og levere mad til kundernes dør. Ocado-aktien fløj i vejret med 44,2 pct.

Kroger er USA' næststørste detailvirksomhed efter Walmart. Den amerikanske koncern overtager 5 pct. af aktierne i Ocado, og handlen beløber sig til 247 mio. dollar - svarende til cirka 1,6 mia. kr.

De europæiske aktiemarkeder var generelt klædt i grønt, hvor det britiske FTSE 100-indeks steg 0,6 pct., mens det franske CAC 40-indeks steg 0,8 pct. Det tyske DAX-indeks steg også 0,8 pct., samtidig med at det paneuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,5 pct., selv om den danske A.P. Møller-Mærsk aktie faldt efter et skuffende regnskab, og dermed trak Stoxx 600 ned.

Regnskabet fra Mærsk viste værre takter end ventet i første kvartal. Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, lød på 669 mio. dollar af de fortsættende aktiviteter, hvilket er en fremgang fra 638 mio. dollar i samme kvartal året før. Resultatet var svagere end ventet, da analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet et driftsoverskud på 845 mio. dollar i kvartalet.

Mærsk-aktien fik tæsk efter regnskabet, og dykkede 8,9 pct. til 9252 kr. tæt på bunden af Stoxx 600.

Det hollandske kabel- og teleselskab Altice havde en god dag på børsen, efter at selskabet har formået at få flere kunder i Frankrig og på flere andre europæiske markeder. På selskabets flagskibsmarked i Frankrig tilføjede Altice 71.000 kunder, hvilket karakteriseres som den bedste kundetrend nogensinde på det europæiske marked, skriver Bloomberg News.

Altice-aktien steg 12 pct.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-4,40%
 
12/10/18

 
-3,37%
 
12/10/18

 
-7,85%
 
12/10/18

 
-7,08%
 
10:39:02

 
-0,42%
 
10:39:02

 
-22,04%
 
10:39:02

 
-0,87%
 
10:39:02

 
-0,30%
 
10:39:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder