Europa/aktier: Burberry og flyaktier i hopla

Udgivet den 16-07-2019  |  kl. 17:55  |  

Britiske Burberry blev belønnet betragteligt i tirsdagens børshandel, efter at modekoncernen i det første kvartal af sit skæve regnskabsår 2019/20 opnåede en slagsvækst på det dobbelte af det ventede.

Burberry-aktien blev tirsdag sendt op med 14,4 pct. på børsen i London af investorerne, og dermed endte det britiske modehus' aktie som den mest stigende i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks.

Samlet set gik Stoxx 600-indekset frem med 0,3 pct. Det tyske DAX-indekt hentede ligeledes 0,3 pct. I London steg FTSE 100-indekset med 0,6 pct., mens det franske CAC 40-indeks gik frem med 0,6 pct.

Mindre godt gik det tirsdag det norske teleselskab Telenor, som kom ud af andet kvartal med et driftsoverskud (EBITDA) på 11.087 mio. norske kr. Det var lidt lavere end ventet. Fire analytikere, der havde givet estimater til Infront Data, ventede 11.379 mio. norske kr. i driftsoverskud.

Telenor-aktien faldt tirsdag 3,8 pct.

Over en bred kam var der fremgang til flere europæiske fly-aktier i tirsdagens handel, efter at Ryanair meddelte, at selskabet muligvis vil lukke baser og fyre piloter på grund af forsinkede leverancer af Boeings MAX-fly.

Ryanairs afgående driftsdirektør, Peter Bellew, advarede om, at selskabet på den baggrund muligvis bliver nødt til at lukke eller neddrosle baser hen over vinteren, og at selskabet på nuværende tidspunkt står med 300 piloter for mange.

Udmeldingen fra det irske lavprisselskab løftede trykket på konkurrenter som Easyjet og Air France-KLM.

Easyjet steg tirsdag med 5,4 pct. Air France-KLM gik frem med 2,9 pct. Lufthansa hentede 2,8 pct., mens Ryanair steg med 2,3 pct.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,75%
 
09:04:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
1,89%
 
09:04:01

 
1,74%
 
09:04:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder