Europa/aktier: Fremgang i teknologi trækker Europa i grønt

Udgivet den 30-05-2023  |  kl. 13:29  |  

Europa er tirsdag middag grønt med fremgang i teknologisektor, mens den foreløbige aftale om gældsloftet i USA ikke har trukket alt nervøsiteten ud af markedet.

- Det har givet lidt uro, at man ikke har kunnet nå til enighed i de seneste uger, og da det nærmede sig deadline, så tog den nervøsitet til. Nervøsiteten er formindsket i den her uge, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 er ved middagstid i et minimalt plus med 0,1 pct., hvor teknologisektoren skubber indekset frem med en stigning på 1,2 pct., hvorimod sektoren for bryggeri og tobak trykker indekset ved at falde 0,9 pct.

Blandt enkelt aktier er der stigning til mikrochipselskaberne STMicroelectronics og ASML der stiger henholdsvis 3,3 pct. og 2,9 pct.

Noget af stigningen kan være relateret til Nvidia-bølgen fra USA, hvor aktien fortsætter sit kursridt, efter at techgiganten har præsenteret flere produkter og services med kunstig intelligens (AI) ved messen Comptex i Taiwan.

I bunden af det europæiske indeks er de franske bankkoncerner Credit Agricole og Société Générale, der falder 8,7 pct. og 5,5 pct. efter udbetaling af udbytte.

Mere selskabsspecifikt sendes den norske Kahoot, der står bag en spilbaseret quizplatform, i vejret på den norske børs med en stigning på 6,8 pct. Det sker efter, at det er kommet frem, at Legos pengetank, Kirkbu Invest, har en større position i selskabet.

Kirkbi Invest ejer ifølge Finansavisen 13,12 mio. aktier i Kahoot, svarende til 2,66 pct. af aktiekapitalen.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag