Europa/aktier: Handelsuro trykkede markedet

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 17:45  |  

De europæiske aktiemarkeder blev farvet røde onsdag, efter at markedet allerede tirsdag blev mindet om, at handelskonflikten mellem Kina og USA stadig langt fra er løst.

De to lande mødes godt nok senere på månedens G20-møde, men USA's præsident, Donald Trump, lod tirsdag forstå, at der ikke bliver nogen handelsaftale, medmindre kineserne giver sig på fire til fem væsentlige punkter. Samtidig truede Trump med endnu højere told på kinesiske varer.

- Markederne har haft en stærk start på måneden, og der er ikke nogen reel grund til at fortsætte frem i øjeblikket, siger Connor Campbell, analytiker hos Spreadex i London, til Reuters.

Europa Stoxx 600-indekset lukkede onsdag med et fald på 0,3 pct. til 379,90.

Tobaksgiganten British American Tobacco var at finde på taberholdet i kølvandet af en salgsopdatering for første halvår, der ifølge Bloomberg især skuffede målt på salget af en ny generation af produkter, heriblandt nikotininhalatorer.

I Tyskland skilte mediekoncernen Axel Springer sig positivt ud, efter at kapitalfonden KKR onsdag tilbød at købe selskabets minoritetsaktionærer ud. Aktien steg næsten 12 pct. til 62,45 euro, selv om dagen også bød på en nedjustering fra mediekoncernen.

Tilbuddet fra KKR lyder på 63 euro per aktie. Det svarer til en præmie på 40 pct., i forhold til niveauet før Axel Springer i slutningen af maj meddelte, at selskabets hovedaktionærer havde drøftelser med KKR om at tage selskabet af børsen.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14/06/19

 
6,03%
 
14/06/19

 
5,19%
 
14/06/19

 
1,97%
 
14/06/19

 
0,80%
 
13/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder