Europa/aktier: H&M fik tæsk i ellers grønt marked

Udgivet den 14-02-2018  |  kl. 17:55  |  

De toneangivende europæiske aktieindeks lukkede i grønt onsdag - efter en dag hvor et sæt overraskende inflationstal sendte svingninger i aktiemarkederne.

Stoxx 600 endte med at lukke med en stigning på 1,2 pct., mens det tyske DAX-indeks lukkede med en stigning på 1,5 pct. I Storbritannien steg FTSE 100-indekset 0,7 pct.

I USA steg forbrugerpriserne 2,1 pct. i januar sammenlignet med samme måned sidste år. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet prisstigninger på 1,9 pct., og det sendte kortvarigt aktierne i hullet, inden udviklingen igen vendte.

I bunden af Stoxx 600 fandt man den svenske tøjgigant Hennes & Mauritz (H&M). Faldet kom efter en kapitalmarkedsdag i Stockholm, der ikke overbeviste investorerne om, at aktien er en god investering.

Aktien endte 4,6 pct. lavere, efter at Karl Johan Persson, der er administrerende direktør hos H&M, fortalte, at salget fortsat vil være udfordret i 2018.

Den melding kom oven på et stort fald i salget i fjerde kvartal. Heller ikke forventningerne om, at det hele bliver bedre i 2019 formildnede tilsyneladende investorerne.

- Det er som en teenager med dårlige karakterer, der forsvarer sig med, at karaktererne bliver bedre næste år. Nej, jeg vil se resultater nu, siger Claes Hemberg, der er investeringsrådgiver hos Avanza, til Bloomberg News.

I toppen af Stoxx 600 lå franske Rexel, der steg med 8 pct. Det skete, efter at producenten af diverse elartikler til både erhvervslivet og husholdninger offentliggjorde regnskab for 2017, der viste tal på niveau med det ventede, men også pæne forventninger til 2018.

Her venter Rexel mere salgsvækst og en midt til høj encifret fremgang i driftsresultatet.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
09:17:01

 
0,00%
 
09:17:01

 
0,00%
 
18/05/18

 
0,00%
 
09:17:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder