Europa/aktier: På nedtur efter amerikansk renteforhøjelse

Udgivet den 25-04-2018  |  kl. 17:55  |  

De europæiske aktiemarkeder tog onsdag på nedtur efter negativ impuls fra den amerikanske rentestigning over den psykologiske grænse på 3,0 pct., som også pressede de amerikanske aktier efter åbningen onsdag eftermiddag.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks sluttede dagen med et minus på 0,8 pct. med industri-, energi- og råvareaktierne som de mest lidende med fald på 1,4-1,5 pct. på sektorbasis.

I Tyskland faldt DAX-indekset 1,1 pct., CAC 40-indekset i Paris lukkede 0,6 pct. lavere, og i London var der et minus på 0,6 pct. til FTSE 100-indekset.

Dagens bød ellers på positive regnskaber.

Blandt andet fra den schweiziske storbank Credit Suisse, der rapporterede et højere end ventet nettooverskud på 694 mio. schweizerfranc. Bank-aktien steg 3,6 pct.

Også det norske aluminiumselskab Norsk Hydro slog analytikernes forventninger med en omsætning på 39,97 mia. norske kr. og et overskud på 2,09 mia. norske kr. Den norske aktie steg 1,2 pct.

Den norske oliegigant Statoil fik i første kvartal en omsætning på 19,9 mia. dollar og et driftsoverskud på 4940 mio. dollar, og også her blev forventningerne slået. Men aktien tabte 2,9 pct.

Dagens taberaktie blev den tyske lysproducent Osram, der nedjusterede forventningerne og faldt hele 16,4 pct. Vinderaktien blev den finske ingeniørkoncern Metso, som steg 7,3 pct. efter positive overraskelser både i toppen og i bunden af regnskabet for første kvartal.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
11:15:01

 
0,00%
 
11:15:01

 
0,04%
 
11:15:01

 
0,00%
 
11:15:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder