Europa/aktier: Råvarepapirer toppede i dybgrønt marked

Udgivet den 21-09-2018  |  kl. 17:48  |  

De europæiske aktier var generelt i god form fredag, der endte med stigninger til langt størstedelen af de største ledende indeks på kontinentet.

Markedet havde tanket positiv inspiration fra den amerikanske handel torsdag, og med endnu en positiv indledning på Wall Street fredag holdt optimismen dagen ud.

FTSE 100-indekset steg 1,5 pct., mens CAC 40 i Paris lagde 0,8 pct. til værdien, og DAX-indekset i Frankfurt steg 0,7 pct. Samtidig steg det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,4 pct.

Bedst gik det for råvareaktierne, der var begunstiget af stigende priser i markedet. Det smittede blandt andet af på det britiske kobberselskab KAZ Minerals, der steg med 8,6 pct. og endte helt i toppen af Stoxx 600-indekset.

I den negative ende af skalaen var blandt andet takeaway-kæden Just Eat, der var presset af rygter om, at den amerikanske transportkoncern Uber er på vej ind på markedet for madleveringer.

Ifølge Bloomberg News fører Uber samtaler med Deliveroo omkring en overtagelse af selskabet, og det kan presse selskaber som Just Eat, fordi det vil øge konkurrencen på markedet massivt.

Og hvis Uber gør alvor af at mase sig ind på markedet, kan amerikanerne meget vel hurtigt tage markedsandele og måske endda sætte sig på en dominerende position, vurderede Ameet Patel, der er analytiker hos Northern Trust Capital Markets, ifølge Bloomberg News i en kommentar.

Just Eat faldt 4,7 pct. til 674,60 pence.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,22%
 
14/12/18

 
1,20%
 
14/12/18

 
0,93%
 
14/12/18

 
-0,22%
 
14/12/18

 
-12,75%
 
14/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder