Europa/aktier: Rebound skrumper - investorerne venter på USA

Udgivet den 12-10-2018  |  kl. 13:08  |  

De europæiske aktieinvestorer har fredag middag rystet noget af frygten, som har præget markederne de seneste dage, af sig, men den stigende tendens er ikke helt så markant som tidligere på dagen.

Dermed kan det være for tidligt at juble, for de europæiske aktier vil formentlig spejle sig i udviklingen på det amerikanske marked. Her ligger futures for de ledende indeks fredag middag fortsat i plus, men ikke med så store stigninger som tidligere på dagen.

S&P 500-indekset lukkede torsdag med et fald på 2,1 pct. efter den værste todages udvikling siden februar, skriver Bloomberg News.

- Det er svært at vurdere, om reaktionen på det amerikanske marked er ovre. Prissætningen på det amerikanske marked, ikke Europa eller Asien, vil sætte tonen for, om det muligvis er ovre, siger John Roe, der er aktivchef ved Legal & General Investment Management Ltd., til Bloomberg News.

Torsdag faldt de europæiske aktier til de laveste niveauer siden december 2016, da stigende renter fik investorerne til at lægge deres penge andre steder end i aktier. Samtidig er handelsstriden mellem USA og Kina fortsat et fokuspunkt.

Stoxx 600-indekset ligger fredag middag 0,4 pct. højere. I Storbritannien peger FTSE 100 op med 0,6 pct., CAC 40 i Frankrig vokser med 0,4 pct., mens det tyske DAX-indeks stiger med 0,2 pct.

Blandt undtagelserne til stigningen er fredag de spanske aktier, der peger ned. Her ligger Ibex 35-indekset til et fald på 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
10/12/18

 
2,25%
 
10/12/18

 
-0,01%
 
10/12/18

 
-3,41%
 
10/12/18

 
-4,26%
 
10/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder