Europa/aktier: Ryanair fløj direkte ind i mismodet på rød dag

Udgivet den 20-05-2019  |  kl. 17:50  |  

Den italiensk-amerikanske bilproducent Fiat Chrysler, som blandt andet ejer bilmærket Ferrari, faldt mandag med 10,5 pct. Bilproducenten måtte tilbagekalde over 2000 biler i Kina - og oveni blev aktien handlet uden retten til udbytte.

Flere kinesiske medier skrev, at tilbagekaldelsen skyldtes defekte airbags i flere Ferrari-modeller, som når den blev udløst, angiveligt sprang, hvilket var til fare for passagererne. Der var tale om biler, som var importeret til Kina fra USA.

Kursfaldet i Fiat var et billede, der gik igen på de store europæiske børser, og samlet faldt Stoxx 600 1,2 pct.

Også det irske lavprisselskab Ryanair havde en dårlig dag, hvor aktien fik skåret 1,4 pct. af kursen. Selv om selskabet havde flere rejsende og en større omsætning, bevægede indtjeningen sig i den modsatte retning.

Ryanair, hvis regnskabsår løber fra 1. april 2018 til 1. april 2019, fik et overskud efter skat på 1,02 mia. euro, hvilket er 29 pct. lavere end året før. Årsagen var overkapacitet og deraf lavere billetpriser, som gennemsnitligt faldt med 6 pct. sammenlignet med året før.

Danske Simcorp blandede sig også på listen over de mest faldende aktier i indekset med et fald på 5,3 pct. Faldet kom, efter at selskabets topchef, Klaus Holse, i et interview med Bloomberg gav udtryk for, at en konsolideringsbølge blandt kapitalforvaltere giver tilbageholdenhed omkring køb af selskabets produkter.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14/06/19

 
6,03%
 
14/06/19

 
5,19%
 
14/06/19

 
1,97%
 
14/06/19

 
0,80%
 
13/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder