Europa/aktier: WDH klart nederst på en let rød dag i Europa

Udgivet den 19-02-2019  |  kl. 17:50  |  
Arkiv: Foto

Børserne i Europa var overvejende til den negative side tirsdag, hvor investorerne ikke fik overbevisende grunde til at købe aktier.

Danske William Demant sluttede desuden allernederst i det store Stoxx 600-indeks over nogle af de største og mest handlede aktier i Europa, efter at høreapparatselskabet skuffede med sit regnskab for 2018 og forventningerne til 2019.

Markedet blev i løbet af formiddagen rystet af svage nøgletal fra Italien, og mange ventede desuden nervøst på nyheder fra USA. Både udfaldet af handelsforhandlingerne mellem USA og Kina og resultatet af amerikanernes kritiske blik på den tyske bilsektor er i fokus, men der var intet nyt at hente.

Samlet sluttede Stoxx 600-indekset 0,3 pct. lavere i 368,85, og ingen enkeltaktie klarede sig bare halvt så dårligt som William Demant, der faldt 9,2 pct.

Med i den kedelige ende var HSBC med et fald på 4,1 pct., der efter et skuffende regnskab vejede på banksektoren.

Nær toppen af Stoxx 600 steg tyske Wirecard pænt for anden dag i træk, efter at de tyske myndigheder indførte et forbud mod short-selling af aktien - spekulation i kursfald. Aktien vandt 4,2 pct. oven på mandagens kurshop på 15 pct. Der er dog stadig 40 pct. op til aktiens niveau fra slutningen af januar, hvor avisrygter om mulig svindel i selskabet satte gang i en drastisk kursnedtur.

Øverst i indekset steg schweiziske Straumann 5,5 pct. takket være et pænt årsregnskab fra tandproteseproducenten.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
18/03/19

 
5,48%
 
18/03/19

 
3,04%
 
18/03/19

 
2,64%
 
02:51:01

 
2,43%
 
18/03/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder