Europa/lukning: Danske Rockwool sendt til bunds i rødt Europa

Udgivet den 27-11-2024  |  kl. 17:47  |  

Der var rødt så lang øjet rakte på de europæiske aktiemarkeder onsdag, og det var igen den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, der trykkede humøret.

Den nyvalgte præsidents tolddagsorden fik onsdag yderligere momentum, da Trump har udnævnt Jamieson Greer som USA's handelsrepræsentant. Greer er en gammel kending, da han var tæt involveret i de handelspolitiske beslutninger, da Donald Trump var præsident første gang, skriver Bloomberg News.

Blandt andet de europæiske bilaktier var påvirket af udsigten til ekstra-told. Sektoren faldt 0,4 pct., og Forvia, der laver reservedele til biler, tabte 3,0 pct. på aktiekursen, Stallantis faldt 0,8 pct., og Valeo dykkede 2,0 pct.

Samlet faldt det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 med 0,2 pct. onsdag.

Den danske isoleringskoncern Rockwool endte i indeksets bund med et fald på 10 pct. Det var et skuffende regnskab uden den "normale opjustering", der skuffede, mener Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen.

Værre gik det dog for det norske tankrederi Frontline, der faldt 11,6 pct. Her var det ligeledes et skuffende tredje kvartal samt en svag prognose for fjerde. Og DNB-analytiker Jørgen Lian kalder regnskabet for "marginalt under forventningerne alle steder."

Der var også danske selskaber, der onsdag blandede sig i toppen af Stoxx 600. Vestas og Ørsted, der steg henholdsvis 3,2 pct. og 3,1 pct., gjorde god figur uden egentlige nyheder.

Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, vurderer, at årsagen formentlig skal findes i den fortsatte positionering oven på Donald Trumps løbende udnævnelser af folk til sit kommende embede.

- Det er gået meget op og ned, alt efter hvad der kommer fra Trump-lejren. Dertil har en del også været ude og ændre anbefalinger, ud fra hvordan de her aktier er blevet behandlet oven på Trump-sejren og ud fra en betragtning om, hvor hårdt Trump vil påvirke markederne, siger Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud