Europa/lukning: Deutsche Bank dumpede til bunds i rødt Europa
De europæiske bankaktier var atter ramt af turbulens fredag, hvor Deutsche Bank fik særligt negativ opmærksomhed.
Bankaktien endte dagen med et fald på 8,6 pct. til 8,53 euro, mens danske aktier som Sydbank og Nordea var med helt i bunden i Europa.
Også undergruppen for bankaktier i det paneuropæiske Stoxx 600-indeks havde det svært og tabte næsten 1,4 pct. efter fald hos samtlige indeksmedlemmer.
Det er med til at tynge det samlede Stoxx 600-indeks, der smed 3,8 pct. over dagen.
Tyske Commerzbanks aktie faldt 5,5 pct., og franske Société Générale endte 5,9 pct. lavere.
I forhold til Deutsche Bank steg prisen på at forsikre sig mod en konkurs i den tyske storbank markant, og ifølge Reuters i højeste tempo nogensinde, skriver nyhedsbureaet Dow Jones.
Dertil kom, at Credit Suisses redningskrans, UBS, nu ikke længere er den bank, den var, mener Jefferies ifølge Reuters. Det amerikanske børshus har skåret sin anbefaling af UBS til "hold" fra "køb", da den tidligere anbefaling var baseret på en lavere risikoprofil og et fokus på organisk vækst.
- Alle de elementer, som UBS' aktionærer købte, er borte, formentlig i årevis, vurderer Jefferies i et notat ifølge nyhedsbureauet.
Oven i er UBS og Credit Suisse blandt en række banker, der undersøges af det amerikanske justitsministerium for at hjælpe russiske oligarker med at omgå sanktioner, skriver Bloomberg.
UBS-aktien faldt fredag 3, pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Europa❯ Market Close❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›