Europa/lukning: En særlig plads i solen til biler og butikscentre

Udgivet den 02-06-2020  |  kl. 17:55  |  

Tyske bilaktier og især europæiske butikscentre havde tirsdag en særlig plads i solen på det risikovillige europæiske aktiemarked, der sluttede dagen 1,6 pct. højere målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Tyske regeringsplaner om yderligere stimuli til den corona-ramte økonomi, og mere specifikt at luftfartsgiganten Lufthansas bestyrelse kom til enighed med den tyske regering om en støttepakke på 9 mia. euro, til gengæld for at Lufthansa afhænder nogle af sine landingsslots, gjorde positivt indtryk.

Og det samme gjorde rapporter fra hollandske Uniball-Rodamco-Estfield, der driver flere butikscentre, om stærk fremgang i forhold til genåbning af centrene og kundetilgangen.

Lufthansas aktie steg 3,6 pct., og aktien i Uniball-Rodamco-Estfield steg 10,1 pct. tirsdag

Men i toppen af Stoxx 600-indekset lukkede den britiske ejendomsudvikler Hammerson, der blandt andet har butikscentre i produktkataloget, men et plus på 34,5 pct. inspireret af de optimistiske toner fra Uniball-Rodamco-Estfield. Og den franske kollega, Klepierre, var med på bølgen med et plus på 10,8 pct.

Blandt de tyske bilproducenter meldte Daimer sig med en stigning på 7,7 pct., Volkswagen steg 5,9 pct., og BMW gik 5,3 pct. frem. Samlet steg Stoxx 600-indeksets underindeks for bilindustrien 3,8 pct.

I Frankfurt steg det tyske DAX-indeks 3,8 pct., mens CAC 40 indekset i Paris blev løftet 2,0 pct., og FTSE 100-indekset i London vandt 0,9 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder