Europa/lukning: USA og Kina tyngede investorerne - svensk og britisk i bund og top

Udgivet den 24-05-2023  |  kl. 17:47  |  

En udsalgsbølge skyllede ind over de europæiske aktiemarkeder onsdag, hvor der er rødt over hele linjen.

Strandede forhandlinger om den amerikanske gæld samt et nyt udbrud af corona i Kina pressede humøret. Oveni kom en højere end ventet inflation i Storbritannien og en dalende tysk erhvervstillid, der er tegn på, at Europas største økonomi står over for økonomisk modvind.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 faldt 1,8 pct.

- Hvis man ser på nogle af aktiekurserne, er de steget massivt i løbet af de sidste år eller to. Til en vis grad er det markedet, der siger, "hvor meget længere kan det fortsætte", siger Michael Field, analytiker i Morningstar, til Reuters.

De største udsving stod britiske Marks & Spencer og svenske Embracer Group for.

Marks & Spencer smadrede analytikernes forventninger drevet af en bedre udvikling i salget af fødevarer - og det sendte aktien op med 12,9 pct.

Detailkædens regnskab for det forskudte helår viste et plus i den justerede omsætning på 9,9 pct. til 11,99 mia. pund mod ventet 11,79 mia. pund. Fødevaresalget steg 8,7 pct. til 7,22 mia. pund mod ventet 7,1 mia. pund, mens tøjsalget voksede 11 pct. til 3,72 mia. pund mod ventet 3,64 mia. pund.

Modsat dykkede Embracer Group 44,8 pct. på nedjusterede forventninger til året med henvisning til en annullering af et større partnerskab med mere end 2 mia. dollar i kontrakteret udviklingsindtægt over seks år.

Selskabet meddelte onsdag, at det havde håbet at færdiggøre partnerskabsaftalen før regnskabet - men aftalen blev aflyst "sent i aftes", skriver Bloomberg News. En forsinkelse af flere uanmeldte titler blev nævnt som en anden årsag til den sænkede prognose.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten