Europa/middag: Britisk hedgefund til tops i grønt Europa

Udgivet den 12-04-2018  |  kl. 13:11  |  

De ledende europæiske aktieindeks peger op torsdag middag. I London stiger FTSE 100-indekset med 0,1 pct., mens det franske CAC 40-indeks peger op med 0,3 pct., og det tyske DAX-indeks stiger med 0,5 pct.

Det paneuropæiske aktieindeks, Stoxx 600, stiger 0,1 pct. torsdag middag.

Her placerer den britiske hedgefond Man Group sig øverst med en stigning på 7,5 pct. Det skyldes, at selskabet i første kvartal af 2018 kunne notere sig den næststørste nettotilstrømning nogensinde, skriver Bloomberg News.

Selskabet indkasserede 4,8 mia. dollar, hvilket betyder, at selskabet forvalter værdier for 112,7 mio. dollar, skriver selskabet i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

- Dagens opdatering bekræfter styrken og spredningen af gruppens investerings- og distributionsfranchise, siger Tom Mills, der er analytiker hos Credit Suisse, i et notat ifølge Bloomberg News.

Udenfor Stoxx 600 stiger Norwegian-aktien med over 38 pct. torsdag, efter at ejeren af British Airways, IAG, har meddelt, at det overvejer at lægge et bud på flyselskabet Norwegian Air Shuttle, og selskabet allerede har købt 4,61 pct. af aktierne i selskabet.

Norwegian har i en meddelelse fortalt, at ikke kendte noget til planerne om et britisk opkøb, før man læste om det i medierne.

Det norske medie Hegnar skriver desuden, at Norwegian er et yndet mål for short-handel. En opdatering viste mandag, at 9,4 pct. af aktierne i selskabet er shortet.

Den tyske maskinproducent, GEA, lægger sig nederst i Stoxx 600 med et fald på 6,4 pct. Det sker, efter at selskabet har offentliggjort foreløbige tal for første kvartal.

Tallet for driftsresultatet før skat og nedskrivninger, EBITDA, ventes at lande på 65 mio. euro, hvilket er væsentligt lavere end sidste års driftsresultat i samme periode på 96 mio. euro.

- Det er en bitter skuffelse, og det kan ikke forsvares med pludselige udsving, siger Arash Roshan Zamir, der er analytiker hos Warburg Research, i et interview med Bloomberg News.

GEA fik samtidig anbefalingen sænket til "reducer" fra "hold" af Commerzbank, der også har sat kursmålet til 32 euro fra før 40 euro.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,69%
 
17:00:01

 
1,48%
 
17:30:02

 
1,04%
 
17:00:01

 
-1,26%
 
17:56:02

 
-2,17%
 
17:56:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder