Europa/middag: Coronamismod præger markederne - fald til flyselskaber

Udgivet den 25-09-2020  |  kl. 12:41  |  

Flere restriktioner på grund af højere smittetal præger fredag middag de europæiske ledende indeks. En stigning af coronasmittede betyder flere lokale nedlukninger og stramninger - og det reagerer investorerne på ved at sende aktierne ned. De ledende indeks ligger ved middagstid til fald på op til 1,3 pct.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 falder med 0,7 pct.

Rejsesektoren ser ind i faldende aktiekurser, hvor britiske IAG, der ejer British Airways, falder 5,3 pct., irske Ryanair dropper 5,2 pct., og tyske Lufthansa er presses 4,8 pct. ned fredag middag.

- Nye restriktioner i Europa, mindre finanspolitisk støtte og færre likviditetsimpulser kan presse aktiviteten i fjerde kvartal, skriver Barclays i en note ifølge Reuters.

Samlet har de europæiske aktier kurs mod den værste uge set over de seneste tre måneder.

På selskabsplan er der dog højt til loftet hos det franske forlag Lagardère, der stiger med 32,3 pct. til 20,10 euro, efter at Group Arnault, der er ejet af LVMH-ejer Bernard Arnaults familie, har købt yderligere 5 pct. i det franske forlags- og medieselskab, skriver Bloomberg News.

Group Arnault er milliardær Bernard Arnaults holdingselskab, der også er storaktionær i den franske luksusvaregigant LVMH.

Også svenske Electrolux går mod strømmen og stiger 2,7 pct. til 200,40 svenske kr., efter at den svenske hårde hvidevareproducent har genoptaget sin udbyttebetaling samt meldt om et betydeligt opsving i indtjeningen og pengestrømmene i tredje kvartal.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Relaterede nyheder