Europa/middag: Norwegian letter inden blikket rettes mod ECB

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 12:42  |  

Man kan næsten fornemme, at investorerne holder vejret på det europæiske aktiemarked torsdag ved et kig på udsvingene i de toneangivende aktieindeks.

Det brede Europa Stoxx 600-indeks falder med 0,1 pct. til 389,33 torsdag middag, og udsvingene er ikke større i Tyskland, Frankrig og Storbritannien op til eftermiddagens imødesete pengepolitiske melding fra Den Europæiske Centralbank, ECB.

Investorer venter en stor pakke med lempelser - blandt andet en nedsættelse af indskudsrenten med 10 basispoint til minus 0,50 pct.

- Ligegyldigt hvilken pakke, vi får i dag, vil effekten være lille sammenlignet med andre tiltag, som kan gennemføres af myndighederne, siger analytiker i Oanda Craig Erlam til Reuters.

- I Tyskland vil en lempelse af finanspolitikken eksempelvis være væsentlig mere effektiv, fordi økonomien er så negativt påvirket af afmatningen i den globale handel, uddyber han.

Blandt enkeltaktierne gør blandt andet den britiske supermarkedskæde WM Morrison sig bemærket med en kursstigning på 4,3 pct. Fremgangen følger et halvårsregnskab, der indeholdt et ekstraordinært udbytte og meldinger om en flerårig aftale med Amazon.

Der er torsdag også medvind til Norwegian-aktien, efter at flyselskabet onsdag efter børslukning kunne fortælle, at en foreløbig optælling viser opbakning til at forlænge løbetiden på obligationsgæld for 3,4 mia. norske kr. Lånet står ellers til at udløbe i december og næste år.

Norwegian, der først vil have det endelige resultat af optællingen den 16. september, stiger 7 pct.

Blandt eftermiddagens negative islæt er franske Alstom, der blandt andet producerer tog. Den franske industrikoncern Bouygues har solgt en stor aktiepost i Alstom med rabat, og det sender aktien ned med 4,8 pct. Bouygues stiger 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder