Europa/middag: Regnskabstung positiv aktiedag

Udgivet den 23-07-2019  |  kl. 13:36  |  

Regnskabssæsonen kører for fuldt tryk i Europa, og tirsdag byder blandt andet på et par store bankregnskaber og tal fra DSV-konkurrenten Kuehne+Nagel.

Generelt er tendensen positiv med mere end 400 aktier i plus i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der samlet stiger 0,8 pct.

Den schweiziske storbank UBS tjente langt mere end ventet i andet kvartal. Bundlinjen landede på 1,39 mia. dollar, mens analytikere estimerede et resultat på 957 mio. dollar ifølge Bloomberg News.

Aktien belønnes med et plus på 2,4 pct. til 12,09 schweizerfranc.

Den spanske storbank Banco Santander tjente flere penge i andet kvartal, end selv den mest optimistiske analytiker havde forudset. Nettoresultatet landede på 1,39 mia. euro mod ventet 1,27 mia. euro blandt analytikerne, der også kan fortælle, at den mest optimistiske analytiker, som Bloomberg News havde estimater fra, blot ventede et resultat på 1,32 mia. euro.

Det belønnes på børsen i Madrid med en stigning på 3 pct. til 4,11 euro.

DSV's schweiziske konkurrent Kuehne+Nagel berettede om fremgang i omsætningen i de første seks måneder af 2019. Omsætningen steg med 5,3 pct. til 10,6 mia. schweizerfranc, mens overskuddet faldt en smule til 384 mio. schweizerfranc.

Aktien stiger 2,9 pct. til 149,15 schweizerfranc.

Det franske modehus Hermés International havde tocifret vækst i andet kvartal, hvor især salget af lædervarer og tøj gik frem.

Omsætningen steg 12,3 pct. til 1,67 mia. euro. Det var akkurat mere end ventet, idet analytikere ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter et salg på 1,65 mia. euro.

I forhold til indtjeningen oplyser Hermés, at overskudsgraden i første halvår vil være en smule lavere end de rekordhøje 34,5 pct., som modehuset rapporterede for første halvdel af 2018. Selve regnskabet for perioden offentliggøres den 11. september.

Aktien sætter sig med 0,3 pct. til 642,20 euro.

Øverst i Stoxx 600-indekset ligger den finske papirproducent UPM-Kymmene med en stigning på 9,8 pct. til 24,43 euro efter at have leveret tal, der lå som ventet ifølge estimater fra Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder