Færre tøjkøb lægger dæmper på detailsalget i Danmark

Udgivet den 27-05-2019  |  kl. 11:18  |  

Salget fra de danske butikker faldt en anelse i april, og særligt et dyk i tøjsalget trak ned.

Helt præcist faldt detailsalget med 0,3 procent i april sammenlignet med marts. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Salget af tøj dykkede med 5,1 procent i april. Cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit vurderer, at det faldende salg kan hænge sammen med, at påsken var i april i år.

Samtidig var måneden solrig og varm. Det kan have holdt forbrugerne tilbage.

Ser man på udviklingen over årets første fire måneder, har detailsalget vist en fremgang på 0,6 procent sammenlignet med 2018. Det betegner Tore Stramer som fornuftigt uden at være prangende.

- Selv om det går rigtig godt i dansk økonomi i øjeblikket, så holder danskerne langt fra en forbrugsfest i detailhandlen i øjeblikket.

- Forklaringen er, at danskerne er blevet mere forsigtige og snusfornuftige. Danskerne bruger i høj grad højkonjunkturen til at spare op og nedbringe gæld, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer betegner opsparingsiveren som positiv. Danmarks økonomi er dermed stærkere rustet til krisetider.

Samme vurdering kommer fra privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank. Hun ser de stigende opsparinger som et værn mod en nedgang i økonomien.

- Det er et stærkt udgangspunkt, hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en international afmatning.

- For en tilbagegang i udlandet slår langt hårdere, hvis fremgangen herhjemme er præget af stor kreditvækst og en forværret konkurrenceevne - noget vi heldigvis ikke ser under dette opsving, skriver hun i en kommentar.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder