FCK/Parken 12 mdr: Før skat 22,1 mio kr (18,0)
FCKs moderselskab Parken Sport & Entertainment opnåede i regnskabsåret 2000/01 et resultat før skat på 22,1 mio. kr. mod 18,0 mio. kr. året før, fremgår det fredag af årsregnskabet.
Resultatet er ca. 10 pct. bedre end de seneste forventninger og kan væsentligst henføres til en meget positiv afslutning af Faxe Kondi-ligaen, hvor en række kampe afvikledes med særdeles høje tilskuertal.
For det kommende år - 2001/02 - ventes et resultat før skat på samme niveau som i 2000/01. Der er imidlertid mange faktorer, der kan have indvirkning på resultatet, påpeger selskabet.
Ledelsen vurderer, at der er mulighed for at opnå væsentlige transferindtægter fremover. Bestyrelsen forventer, at det langsigtede gennemsnitlige
resultat vil ligge over det nuværende niveau, fremgår det.