Federal Reserves sidste renteforhøjelse kom i bedste fald for tidligt

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 21:53  |  

USA's handelsminister, Wilbur Ross, kritiserer onsdag den amerikanske centralbank for, at dens seneste renteforhøjelse i december kom for tidligt.

- Jeg mener, at når Fed tager en mere forsigtig position på renter og genovervejer, reelt, den seneste forhøjelse, de foretog, at så er det godt. Jeg synes, de skal ombestemme sig. Jeg tror, det er ganske sandsynligt, at den seneste forhøjelse, i bedste fald, kom for tidligt, siger Wilbur Ross til Bloomberg News i et tv-interview.

Det er ikke kun handelsministeren, som er kritisk over for Federal Reserves pengepolitik. Ross' chef, præsident Donald Trump, fornyede mandag også sin kritik af Federal Reserve for ikke at være tilstrækkelig lempelig.

- Chefen for Fed i Kina er præsident Xi. Han kan gøre præcis, som han vil. De devaluerer. De løsner, sagde Trump mandag aften til tv-stationen CNBC, ifølge Bloomberg News.

Centralbanken har siden december 2015 hævet sin toneangivende rente ni gange med 25 basispoint til 2,25 til 2,50 pct. Syv af de renteforhøjelser er kommet, mens Donald Trump har været præsident i USA, og fire af dem er foretaget med Jerome Powell, som Trump selv har udpeget, som formand for banken.

- De devaluerer deres valuta. Det har de gjort i årevis. Det har givet dem en formidabel fordel. Vi har ikke den fordel, fordi vi har Fed, der ikke sænker renterne, lød det også fra Trump om kinesernes pengepolitik.

Gennem hele 2018 talte centralbanken om behov for yderligere "gradvise" renteforhøjelser, men den formulering blev fjernet fra renteteksten i januar til en mere "tålmodig" position, ligesom dot-plot-diagrammet med de individuelle bankdirektørers renteforventninger i marts indikerede en uændret renten i 2019 mod ventede to forhøjelser tilbage i december.

I sidste uge åbnede både Jerome Powell og James Bullard, der er chef for Federal Reserves afdeling i St. Louis, dog for en mere lempelig pengepolitik.

Jerome Powell fremhævede i forbindelse med en konference i Chicago sidste tirsdag, at banken skal holde et vågent øje med konsekvenserne af de stigende uenigheder mellem USA og landets største samhandelspartnere, Kina, EU og Mexico, og at den vil agere på "passende" vis over for det.

Meldingen blev tolket som et signal om åbenhed over for en rentesænkning, og den kom blot dagen efter, at chefen for Federal Reserves afdeling i St. Louis, James Bullard, påpegede, at en rentesænkning snart kan komme på tale for at øge inflationen og tegne en forsikring på væksten i økonomien.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20:54:01

 
7,91%
 
17:00:01

 
7,71%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:02

 
3,54%
 
20:54:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder