Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.
En amerikaner, der fylder 65 år og går på pension i 2026, må i gennemsnit forvente at bruge 185.500 dollar på sundheds- og medicinudgifter resten af livet. Det viser en ny opgørelse fra kapitalforvalteren Fidelity Investments, som hvert år beregner de forventede sundhedsomkostninger for nybagte pensionister i USA.
Tallet dækker over udgifter til blandt andet forsikringspræmier, egenbetaling, medicin og andre løbende sundhedsrelaterede omkostninger gennem resten af pensionisttilværelsen. Fidelity peger på, at én bestemt kategori af udgifter kan presse det samlede beløb yderligere op for den enkelte pensionist, afhængigt af helbred og behov senere i livet.
Timing af pensionering kan påvirke regningen
Ifølge MarketWatch kan tidspunktet for, hvornår man vælger at gå på pension, have direkte betydning for, hvor store sundhedsudgifterne bliver på sigt. Beslutningen om, hvornår man forlader arbejdsmarkedet, hænger i USA tæt sammen med adgangen til det offentlige sundhedsprogram Medicare, som først træder i kraft ved 65-årsalderen – og med de forsikringsordninger, mange amerikanere ellers har gennem deres arbejdsgiver.
Går man på pension før man er berettiget til Medicare, kan det betyde en periode med dyrere privat sundhedsforsikring, hvilket kan øge de samlede udgifter markant. Fidelitys beregning tager udgangspunkt i en pensionering ved 65 år, hvilket er det tidspunkt, hvor de fleste amerikanere netop bliver omfattet af Medicare.
Et amerikansk problem med globale undertoner
For danske investorer og opsparere er tallet først og fremmest interessant som et billede på, hvor forskelligt sundhedsudgifter i pensionsalderen kan se ud afhængigt af landets velfærdsmodel. I Danmark er langt størstedelen af sundhedsydelserne skattefinansierede, og pensionister betaler ikke i samme grad direkte for lægebesøg, hospitalsindlæggelser eller basal medicin som i USA.
Fidelitys tal illustrerer alligevel, hvor stor en post sundhedsudgifter kan udgøre i en pensionsopsparing bygget op omkring det amerikanske system, hvor egenbetaling og private forsikringer fylder langt mere. Det er relevant viden for danskere med investeringer i amerikanske aktier, pensionsordninger med amerikansk eksponering eller for dem, der selv planlægger en tilværelse som pensionist i USA.
Beløbet understreger samtidig, hvor vigtigt det er at indregne sundhedsudgifter som en fast og betydelig del af den økonomiske planlægning for pensionisttilværelsen – uanset om man bor i USA eller ej. Stigende levealder og dyrere sundhedsydelser kan over tid lægge pres på både offentlige og private pensionssystemer globalt, hvilket i sidste ende også kan få betydning for investorer, der er eksponeret mod sundhedssektoren og forsikringsbranchen.
Kilder: CNBC, MarketWatch
