Finansrådet opgraderer sikring af pengeautomater

Udgivet den 13-10-1999  |  kl. 10:36  |  

København--13. oktober--NetPosten--Pengeinstitutterne etablerede på forsøgsbasis i september en bedre sikring af ti pengeautomater, så det bliver sværere at aflure magnetstriber og PIN-koder. Det skete efter, at det var lykkedes for svindlere at aflure koderne til en række Dankort.

Forsøget har vist sig at være en succes, hed det onsdag i en pressemeddelelse fra Finansrådet. En afskærmning af tastaturet samt en hindring af aflæsning af magnetstribeoplysninger har ikke generet brugerne af automaterne.

Pengeinstitutterne går derfor nu igang med at montere den bedre sikring på samtlige pengeautomater af typen NCR-5684. NCR-modellen er langt den hyppigst forekommende - ca. 1300 ud af 1700 automater - og her vil monteringen stort set være overstået inden årets udgang. Pengeautomater af andet fabrikat kan enten være sikret i forvejen, ellers bliver de det efterfølgende.

Betalingsautomater på blandt andet benzinstationer vil også om nødvendigt blive sikret bedre mod afluring af magnetstribe og PIN-kode.

Automater af den type, som formodes misbrugt i foråret på to benzin-stationer i København, vil blive sikret bedre inden udgangen af 1. kvartal. Øvrige betalingsautomater vil om nødvendigt blive sikret i løbet af næste år.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse
09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag