Finanstilsynet har godkendt fusionen af Vestjysk Bank A/S og Den Jyske Sparekasse A/S

Udgivet den 14-01-2021  |  kl. 07:15  |  

Selskabsmeddelelse nr. 3/2021

Grindsted, den 14. januar 2021


Finanstilsynet har godkendt fusionen af Vestjysk Bank A/S og Den Jyske Sparekasse A/S

I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 2/2021 oplyses det, at Finanstilsynet dags dato i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed § 204 har meddelt tilladelse til fusionen mellem Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse.

Betingelserne for fusionens gennemførelse er dermed opfyldt, og Erhvervsstyrelsen har bekræftet, at de er i gang med at registrere fusionen. Når registreringen er gennemført, ophører Den Jyske Sparekassen som selvstændig juridisk enhed.

Sidste handelsdag for aktierne i Den Jyske Sparekasse vil være dags dato, og de nye aktier i Vestjysk Bank, der udstedes som vederlag til aktionærerne i Den Jyske Sparekasse i forbindelse med fusionen, forventes optaget til handel på Nasdaq Copenhagen i morgen, den 15. januar 2021.

Det forventes at fusionskørslen i VP Securities A/S vil finde sted den 18. januar 2021, og at ændringerne som følge heraf fremgår på aktionærdepoterne den efterfølgende dag.

For yderligere oplysninger om fusionen henvises til selskabsmeddelelse nr. 15/2020 af 26. november 2020 samt selskabsmeddelelse nr. 18/2020 af 17. december 2020.


Yderligere oplysninger

Eventuelle henvendelser bedes rettes til:

Adm. direktør Claus E. Petersen, tlf. 76 72 09 75 (direkte) eller

Direktør Torben Sørensen, tlf. 76 72 13 55 (direkte).

Vedhæftet fil

DJS selskabsmeddelelse nr. 3-2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk