Finanstilsynet skal ind i sag om udbytteskat

Udgivet den 01-11-2018  |  kl. 13:04  |  
Arkiv: Foto

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil have Finanstilsynet til at gå ind i sagen om svindel med refusion af udbytteskat.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Skatteministeriet har udsendt.

Skatteministeriet har igennem længere tid forsøgt at blive klogere på, hvordan det kunne lade sig gøre for svindlere uberettiget at få refunderet 12,7 milliarder i udbytteskat, som de hævdede at have fået udbetalt.

Ind til videre er der ikke noget, der tyder på, at danske banker har deltaget aktivt i svindlen.

Men skatteministeren har brug for Finanstilsynets hjælp til at sikre, at de har levet op til de aftaler, der blev indgået i den såkaldte bankordning.

- For at sige det som det er, så er jeg - særligt med de seneste ugers afsløringer - simpelthen ikke overbevist om, hvorvidt bankerne har levet op til deres samfundsansvar, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Bankordningen er en aftale mellem Skat og bankerne SEB, Nordea og Danske Bank.

Den gjorde det muligt for de tre banker på vegne af udenlandske kunder at kunne anmode om at få refunderet overskydende udbytteskat.

Det krævede dog, at bankerne havde styr på, at de oplysninger, der blev indsendt, også passede, herunder at de udenlandske kunder reelt også var ejere af værdipapirerne.

De 12,7 milliarder, som man hidtil har opgjort, at staten er blevet snydt for, stammer fra den såkaldte blanketordning.

Her sendte udenlandske investorer selv oplysningerne ind til Skat uden om bankerne.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
18/03/19

 
5,48%
 
18/03/19

 
3,04%
 
18/03/19

 
2,64%
 
03:17:01

 
2,43%
 
18/03/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder