FirstFarms A/S gennemfører salg af 618 hektar og styrker likvidt beredskab

Udgivet den 12-10-2020  |  kl. 13:31  |  

FirstFarms A/S har i dag underskrevet endelig salgsaftale (SPA) på 618 hektar. Aftalen er gennemført med baggrund i betinget salgsaftale på samlet 1.675 hektar jord i Vestrumænien (selskabsmeddelelse nr. 15 af 9. juni 2020).

Den forventede samlede salgspris udgør 85 mio. kr. Handelen forventes gennemført i trancher over de kommende 12 måneder. De første gennemførte trancher udgør 31 mio. kr.

Avancen ved det samlede salg forventes at påvirke EBIT med 40 mio. kr. over de kommende 12 måneder. Resultat blev senest opjusteret i selskabsmeddelelse nr. 16 af 11. juni 2020, og FirstFarms forventer uændret:

Et EBITDA-resultat i intervallet 110-135 mio. kr.Et EBIT-resultat på 60-85 mio. kr.

Der blev i 2019 realiseret et EBITDA på 96 mio. kr. og EBIT på 48 mio. kr.

Med det samlede salg styrkes FirstFarms' likvide beredskab med 85 mio. kr., da jorden ikke er belånt.

Anders H. Nørgaard udtaler: "Med dette salg realiserer vi en væsentlig og tilfredsstillende avance fra vores udvikling af jorden i Vestrumænien". Anders H. Nørgaard supplerer, "FirstFarms' jord er i vores regnskab bogført til anskaffelsespriser og ikke dagspriser. Det er derfor først ved et salg af jorden, at den opsparede værdiforøgelse af jorden realiseres. Derfor er jeg glad for at de væsentlige skjulte værdier i vores jordportefølje delvis kan realiseres ved dette salg".

Anders H. Nørgaard uddyber: "Vi har ultimo 2019 en bogført jordværdi på 346 mio. kr. (9.200 hektar) med en vurderet dagspris på 615 mio. kr. Vi vurderer løbende jordstrategien i de enkelte afdelinger, og hvorvidt jorden skal drives, udlejes eller sælges".

Jorden er opkøbt i 2007-2008 og har været drevet af FirstFarms de seneste 5 år.

Omsætningen i Vestrumænien udgør 5% af FirstFarms´ samlede omsætning. Der har i afdelingen været fokus på udvikling af jordporteføljen, og driftsresultaterne har ikke været tilfredsstillende. Som en væsentlig del af FirstFarms´ forretningsmodel er jordbeholdningen blevet værdiforøget i form af omfattende grøftning, jordbytte samt forbedring af jordstrukturen.

FirstFarms følger nøje situationen på det nervøse svinemarked efter at der er konstateret svinepest hos vildsvin i Tyskland. Priserne på både smågrise og slagtesvin er faldet væsentligt i Europa efter dette, men FirstFarms forventer, at markedspriserne vil stabilisere sig igen på et højere niveau indenfor 2-3 måneder.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S


For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87

Om FirstFarms:

FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til de lokale fødevarevirksomheder. FirstFarms bidrager til, og bifalder, udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug.

Vedhæftet fil

(28) FF gennemfører salg af 618 hektar jord

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned
09:10 Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal
09:01 Nordea ser solid fremgang for dansk økonomi og spår lavere renter
08:50 Zealand Pharma får gevaldigt kursmålsløft hos Nordea
08:43 Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start efter amerikansk vending