Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 15:41  |  

Efter torsdagens ventede britiske rentenedsættelse på 0,25 pct.point antager Sydbank, at den britiske centralbank vil holde renten i ro på sit rentemøde i december.

Men på lidt længere sigt ventes der flere rentenedsættelser, mener seniorøkonom i Sydbank, Kim Blindbæk.

- Vi forventer, at Bank of England fortsætter med at sænke renten i den kommende tid. Bank of Englands arbejde med at sænke renten er dog blevet besværliggjort af den britiske regerings plan om at hæve skatterne og øge de offentlige udgifter markant, bemærker seniorøkonomen i en kommentar til torsdagens rentenedsættelse.

Han noterer, at centralbanken selv har peget på, at regerings finanspolitiske plan giver usikkerhed i forhold til fortsatte rentenedsættelser, og at planerne vurderes at ville løfte den britiske økonomi med 0,75 pct. og øge inflationen med et halvt pct.point.

INFLATION I NORMALT LEJE

Omvendt er den britiske inflation ved seneste måling nået ned på 1,7 pc.t, som ses som et normalt leje, der åbner for nedsættelse af renten. Men sidste uges budgetforslag taler for at se tiden lidt an inden renten sænkes igen.

- Bank of England fastholder også formuleringen om, at der stadigvæk er behov for høje renter, og at rentenedsættelserne vil ske gradvist. Samlet set taler det for, at Bank of England vil holde renten i ro på det kommende rentemøde i december, bemærker Kim Blindbæk.

Rentebeslutningen har styrket det britiske pund til 8,9656 danske kr. fra 8,9450 kr. før beslutningen blev offentliggjort torsdag middag.

Rentenedsættelse blev i øvrigt ikke besluttet i fuldstændig enighed i Bank of Englands pengepolitiske udvalg.

Otte ud af det pengepolitiske udvalgs ni medlemmer stemte for rentenedsættelsen, mens Cathrine Mann var eneste medlem, der foretrak at fastholde renten.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  macro❯  UK❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa: Trumps toldtrusler punkterede især bilaktierne
17:13 Torsdagens aktier: Carlsberg i toppen af indeks kuet af Trumps toldtrusler
17:02 Torsdagens obligationer: Ingen grund til uro trods trusler og afvigende tal
16:41 Trumps toldtrusler medvirker til uro på Wall Street
15:55 Roblons salg af amerikansk datterselskab trækker ud: Ses nu afsluttet i juli
15:48 USA/åbning: Forstyrres kun lidt af toldtrusler - åbner i plus
14:51 Nvidia stiger i formarkedet: Regnskabet får mest positiv modtagelse hos børshusene
14:48 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med ellevte dag med plus
14:32 Nvidias regnskab får investorerne til at ånde lettet op
14:16 USA/tendens: Nvidia vender stemningen i retning af positiv åbning
14:11 Kinesiske Tencent melder sig ind i racet med ny platform baseret på kunstig intelligens
13:20 Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps toldtrusler
12:20 Obligationer/middag: Lille rentefald forvandlet til stigning
12:06 Jyske Bank får ros af Danske Bank efter regnskab: Gebyrmaskinen kører for fuld damp
11:59 Aktier/middag: Toldtrusler trykker og kun Carlsberg, Genmab og Coloplast klarer frisag
11:47 Sydbanks kursmål skrues op hos Danske Bank efter regnskab
11:19 Prisen på at få fragtet en container til søs er faldet med en tredjedel over syv uger
11:09 Eurozonens økonomiske tillidsindikator går mere frem end ventet i februar
10:55 Kinesiske vindmølleproducenter fortsætter med at presse vestlige rivaler
10:17 Danske Bank til aktieinvestorer: Ignorer støjen og se mod Europa