FLSmidth ændrer organisationsstrukturen og vil øge væksten gennem øget digitalisering og produktivitetsforbedringer

Udgivet den 25-04-2018  |  kl. 13:11  |  


PRESSEMEDDELELSE, København, Danmark


Med virkning fra 1. juli 2018 vil FLSmidths organisation kun omfatte to industrier - Cement og Mining - som vil være understøttet af en regional struktur, der skal styrke virksomhedens kundefokus og livscyklusløsninger, kombineret med en ny centraliseret digital organisation.

Med afsæt i sin enestående projekt-, produkt- og servicebaserede forretningsmodel ændrer FLSmidth sin organisationsstruktur fra de nuværende fire divisioner til to industrier, Cement og Mining, og fra en landestruktur til en fleksibel regional struktur. Salg og service decentraliseres og fordeles på syv regioner, mens ejerskabet bag virksomhedens samlede udbud af livscyklusløsninger forankres i de to industrier. Dermed styrkes den produktivitetsdrevne organisation med en stærk, ensartet digital tilgang. Samtidig styrkes FLSmidths lokale tilstedeværelse, kundeorientering og udbud af livscyklusløsninger med henblik på at skabe yderligere vækst.

Nu, hvor økonomien er vendt på slutbrugermarkederne, øges kundernes investeringsaktivitet inden for vækstskabende produktivitetsforbedringer og digitalisering. Vores to industrier, Cement og Mining, vil levere integrerede produktivitetsforbedrende og digitale løsninger i alle regioner. Med en decentral organisation får vi en god indgangsvinkel til at sikre vores kunder kerneprodukter, kortere leveringstid og stærke serviceløsninger, udtaler Group CEO Thomas Schulz.

Kort fortalt:

De to industrier, Cement og Mining, skal udvikle og styrke udbuddet af livscyklusløsninger og produktporteføljen. De to industrier understøttes af syv regioner: Nordamerika; Sydamerika; Europa, Rusland & Nordafrika; Afrika syd for Sahara & Mellemøsten; Asien; det indiske subkontinent; og Australien. Regionerne skal fremme kundeforhold, salg og service for begge industrier. En central digital organisation skal sikre en styrket, ensartet tilgang til digitalisering. Organisationsændringerne træder i kraft fra 1. juli 2018.


Denne nye struktur er et naturligt skridt i FLSmidths udvikling. Vi har allerede et af de stærkeste brands inden for cement- og mineindustrien. Ved at styrke vores serviceniveau, investere i digitalisering og tilbyde endnu bedre livscyklusløsninger kan vi udbygge vores forretning og øge vores andel af udvalgte kunders investeringer, udtaler Thomas Schulz.


Ændringer i koncernledelsen og regnskabsaflæggelsen
Fra 1. juli 2018 vil koncernledelsen bestå af Thomas Schulz*) (Group CEO), Lars Vestergaard*) (Group CFO), Jan Kjærsgaard (Cement President), Manfred Schaffer (Mining President) og Mikael Lindholm (Chief Digital Officer).

*) Anmeldt til Erhvervsstyrelsen


Regnskabet vil blive tilpasset organisationsstrukturen fra og med delårsrapporten for 3. kvartal 2018. De nye regnskabssegmenter er Cement og Mining.

 

Telekonference den 2. maj 2018 i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 1. kvartal.
Ledelsen vil uddybe den ændrede struktur på telekonferencen, som afholdes den 2. maj 2018 kl. 14 efter offentliggørelsen af delårsrapporten for 1. kvartal 2018.

Direkte audio webcast:www.flsmidth.com/investor

Opkaldsnumre

DK: +45 35 44 55 76 UK: +44 203 008 9804 US: +1 855 753 2235 SE: +46 85 66 42 662


Kontakt Media Relations
Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, skl@flsmidth.com


Kontakt Investor Relations
Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, pefa@flsmidth.com

Nicolai Mauritzen, tlf. +45 30 93 18 51, nicm@flsmidth.com

 

FLSmidth leverer bæredygtig produktivitet til den globale mine- og cementindustri. Som markedsledende leverandør af design, udstyr og serviceløsninger skaber FLSmidth resultatforbedringer, omkostningsbesparelser og sikrer en reduceret miljøbelastning. FLSmidth har aktiviteter i 50 lande og hovedkontor i København, og koncernen havde med sine 11.700 ansatte en omsætning på DKK 18 milliarder i 2017. www.flsmidth.com 


Læs som pdf


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: FLSmidth via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske