FLSmidth bekræfter kontrakter på mere end 250 mio. euro

Udgivet den 27-09-2018  |  kl. 14:38  |  

Efter at en række forhold er faldet på plads, kan den danske ingeniørkoncern FLSmidth nu endeligt bekræfte kontrakter på to cementfabrikker i Mellemamerika.

Kontrakterne har ifølge selskabet en samlet værdi på mere end 250 mio. euro og vil blive indregnet som en del af ordreindgangen for tredje kvartal 2018, skriver FLSmidth i en meddelelse.

Hvilke lande fabrikkerne skal opføres i, skriver FLSmidth ikke - blot at de begge primært skal levere cement til deres "respektive lokale markeder". De to fabrikker vil have forventet opstart om 24 til 36 måneder, og de vil have en produktionskapacitet på henholdsvis 2000 og 3500 tons om dagen.

Begge kontrakter inkluderer design- og ingeniørarbejde, levering af udstyr, automationsanlæg, undervisning samt rådgivning vedrørende installation og ibrugtagning.

- Disse to ordrer markerer kulminationen på et nært samarbejde mellem kunden og FLSmidth og er et bevis på, at vi med vores erfaring og kompetencer fra cementindustrien, vores globale tilstedeværelse og vores 12.000 medarbejderes knowhow er i stand til at samarbejde med entreprenører fra hele verden, udtaler Jan Kjaersgaard, direktør i FLSmidths cementforretning.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en rekord - trukket af Micron, Nvidia og Apple
06:30 Kalender med link - fredag den 27. september
18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk