FLSmidth: Finsk konkurrent reducerede omsætning og ordreindgang i Q4

Udgivet den 08-02-2019  |  kl. 08:36  |  
Arkiv: Foto

Fjerde kvartal blev et af de ringere for finske Outotec, der er en af de meste direkte konkurrenter til danske FLSmidth på markedet for udstyr til den globale mineindustri.

Outotec rapporterer fredag morgen en omsætning i kvartalet på 338 mio. euro eller 1 pct lavere end i samme kvartal 2017. Forventningerne var ifølge Bloomberg News en omsætning på 339,5 mio. euro.

Ordreindgangen faldt til 298,9 mio. euro eller med 18 pct. i forhold til fjerde kvartal året før. Og den justerede driftsindtjening faldt til et underskud på 79,3 mio. kr. fra 18,3 mio. kr. og et estimat på 29,9 mio. euro.

Lidt mere positivt tegner billedet sig for hele årets regnskab. Her steg ordreindgangen 4 pct. til 1251 mio. euro, og omsætningen steg 12 pct. til 1277 mio. euro.

Men det justerede driftsresultat blev et underskud på 46 mio. euro mod et plus på 33,5 mio. euro i 2017.

Outotec noterer, at driftsresultatet ville have været på 64 mio. euro, hvis det ikke havde været for hensættelser på 110 mio. euro til et projekt i Saudi Arabien.

For 2019 forudser Outotec stigende omsætning og et driftsoverskud, der vokser også i forhold til de 64 mio. euro, der var i overskud i 2018, når hensættelsen i Saudi Arabien ikke regnes med.

ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder