Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Den Jyske Sparekasse - fusion mellem Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse vedtaget

Udgivet den 13-01-2021  |  kl. 15:43  |  

Selskabsmeddelelse nr. 2/2021

Grindsted, den 13. januar 2021


Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Den Jyske Sparekasse - fusion mellem Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse vedtaget


Den Jyske Sparekasse har i dag, onsdag d. 13. januar, afholdt ekstraordinær generalforsamling, med dagsorden som tidligere offentliggjort.

Generalforsamlingen vedtog den foreslåede fusion af Den Jyske Sparekasse A/S og Vestjysk Bank A/S med Vestjysk Bank som det fortsættende selskab og Den Jyske Sparekasse som det ophørende selskab i overensstemmelse med fælles fusionsplan og fusionsredegørelse af 26. november 2020.

Ved fusionen overdrages Den Jyske Sparekasses samlede aktiver og passiver, rettigheder og forpligtelser til Vestjysk Bank, og Den Jyske Sparekasse opløses uden likvidation. Fusionen gennemføres pr. den dato, hvor samtlige betingelser for fusionen er opfyldte. Samtidig indtræder retsvirkningen af fusionen, jf. selskabsloven § 250.

Ved fusionen ombyttes aktierne i Den Jyske Sparekasse med nyudstedte aktier i Vestjysk Bank samt et kontant vederlag, således at 1 aktie á nominelt 10 kr. i Den Jyske Sparekasse ombyttes med 34 aktier á nominelt 1 kr. i Vestjysk Bank samt et kontant vederlag på DKK 28,17.

Direktionen i det fortsættende institut vil bestå af Jan Ulsø Madsen (ordførende direktør), Claus E. Petersen (viceordførende direktør), Torben Sørensen (bankdirektør) og Michael Nelander Petersen (bankdirektør).

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i det fortsættende institut vil være Kim Duus (formand), Niels Fessel (næstformand), Lars Langhoff, Jan Nordstrøm, Hanne Træholt Odegaard, Lars Holst, Bent Simonsen, Bolette van Ingen Bro og Claus Jensen.

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i det fortsættende institut vil være Karsten Westergaard Hansen, Steen Louie, Jacob Møllgaard og Mette Holmegaard Nielsen.

Eneste yderligere betingelse for fusionens gennemførelse er herefter, at Finanstilsynet meddeler tilladelse hertil i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. Dette forventes at ske i morgen, torsdag den 14. januar 2021, hvor registreringen hos Erhvervsstyrelsens også forventes gennemført. Dette vil tillige være sidste handelsdag for aktierne i Den Jyske Sparekasse.

Generalforsamlingen bemyndigede Bo Holse (med substitutionsret) til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det vedtagne og de til myndighederne indleverede dokumenter, som Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet måtte kræve eller finde hensigtsmæssige for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.


Yderligere oplysninger

Eventuelle henvendelser bedes rettes til:

Adm. direktør Claus E. Petersen, tlf. 76 72 09 75 (direkte) eller

Direktør Torben Sørensen, tlf. 76 72 13 55 (direkte).

Vedhæftet fil

DJS selskabsmeddelelse nr. 2-2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse