Forløb af generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S

Udgivet den 29-04-2020  |  kl. 18:25  |  

Selskabsmeddelelse nr. 28/2020 29. april 2020

                                                                                                       

Danske Andelskassers Bank A/S har onsdag den 29. april 2019 holdt sin ordinære generalforsamling i bankens lokaler på Baneskellet 1 i Hammershøj.

Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den annoncerede dagsorden.

1. Valg af dirigent
Michael Vilhelm Nielsen, advokat hos Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerskab, blev valgt til dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsesformand Anders Howalt-Hestbech aflagde beretning på vegne af bestyrelsen.

3. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse
Administrerende direktør Jan Pedersen fremlagde årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning. Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen.

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab
Generalforsamlingen godkendte, at der udbetales et aktieudbytte på 30 % af årets resultat efter skat og efter renter til hybrid kernekapital, svarende til i alt DKK 97.681.000 og 0,56 kr. pr. aktie.

5. Beslutning om vederlag og lønpolitik
Bestyrelsens forslag om uændret vederlag til medlemmerne af bestyrelsen samt til de af bestyrelsen nedsatte udvalg blev godkendt. Den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik blev ligeledes godkendt.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen havde forud for indkaldelse til generalforsamling fastsat antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer til 6.

Alle bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt for 2 år:

Jesper Dan JespersenTommy Skov KristensenPoul Erik Weber

7. Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som ekstern revisor.

8. Behandling af forslag af forslag fra bestyrelse eller aktionærer
a)     Ændring af § 4, stk. 4
Bestyrelsens forslag om ændring af bankens vedtægter § 4, stk. 4 hvorved bankens ejerbog fremadrettet føres af VP SECURITIES A/S, CVR-nr. 2159 9336 blev vedtaget med kvalificeret flertal.

Vedtægternes § 4, stk. 4 har herefter ordlyden:
"Bankens ejerbog føres af VP SECURITIES A/S, CVR-nr. 2159 9336"

b)    Ændring af § 4a, stk. 2
Bestyrelsens forslag om ændring af bankens vedtægter § 4a, stk. 2, hvorved der indsættes en bemyndigelse til at gennemføre en forhøjelse af bankens aktiekapital indtil den 29. april 2020 med op til i alt nominelt kr. 74.364.924 uden fortegningsret for de hidtidige aktionærer, blev ikke vedtaget.

Vedtægternes § 4a stk. 2, stk. 5, stk. 6 og stk. 7 udgår af vedtægterne.

c)    Ændring af § 13
Bestyrelsens forslag om opdatering af vedtægternes § 13, således at dagsorden for den ordinære generalforsamling fremadrettet indeholder et punkt med fremlæggelse af vederlagsrapport til vejledende afstemning samtidig med fjernelse af punkt med beslutning om lønpolitik, blev vedtaget med kvalificeret flertal.

Dagsorden i vedtægternes § 13 har herefter følgende ordlyd:

"Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

Valg af dirigent.Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse.Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.Fremlæggelse af vederlagsrapport til vejledende afstemning.Beslutning om vederlag Valg af bestyrelsesmedlemmer.Valg af revisor.Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer.Eventuelt."                     
 Ændring af henvisning til bankens hjemmeside

Bestyrelsens forslag om ændring af henvisning til bankens hjemmeside i bankens vedtægter blev vedtaget med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der i vedtægternes § 12, stk. 3 og § 18, stk. 2 og 4 fremover henvises til www.andelskassen.dk.

Vedtægternes § 12, stk. 3 har herefter følgende ordlyd:
"Senest 3 uger før generalforsamlingen skal dagsorden og de fuldstændige forslag, som agtes fremsat på generalforsamlingen og for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten, samt de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, offentliggøres på bankens hjemmeside, www.andelskassen.dk, tillige med angivelse af det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen samt formularer til brug for stemmeafgivelse ved fuldmagt, og ved brev."

Vedtægternes § 18, stk. 2 har herefter følgende ordlyd:
"Generelle meddelelser vil være tilgængelige for aktionærerne på bankens hjemmeside, www.andelskassen.dk, medmindre andet følger af selskabslovgivningen. Banken kan til enhver tid kommunikere til de enkelte aktionærer med almindelig brevpost som supplement eller alternativ til elektronisk kommunikation."

Vedtægternes § 18, stk. 4 har herefter følgende ordlyd:
"Aktionærerne kan på bankens hjemmeside, www.andelskassen.dk, finde nærmere oplysninger om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation."

e)    Ændring af § 19, stk. 1
Forslag fra aktionær Arne Eike om ændring af vedtægternes § 19, stk. 1 om valg af bestyrelsesmedlemmer blev ikke vedtaget.

Der var ikke fremkommet yderligere forslag.

I forlængelse af generalforsamlingen blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Anders Howalt-Hestbech som bestyrelsesformand og Klaus Moltesen Ravn som næstformand.



Kontaktinformation
For spørgsmål til denne meddelelse kan direktør for direktionssekretariatet Alma Lund Høj kontaktes på mail ahj@andelskassen.dk eller på telefon 6161 4567.

Vedhæftet fil

28-2020 Selskabsmeddelelse Forløb af generalforsamling i Danske Andelskassers Bank 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig