Forsker: "Coronavirus vil påvirke vores følelse af hjem"

Udgivet den 15-04-2020  |  kl. 06:00  |  

Coronavirus vil påvirke vores opfattelse af “hjem”, mener en forsker. Foto: Boligsiden

En stor del af danskerne har fra den ene dag til den anden oplevet, at skillelinjen mellem arbejde og privatliv er visket bort. Hjemmekontoret er rykket ind i stuen, i køkkenet eller hvor der nu er plads i boligen, ligesom en stor del af danskerne samtidig har fået indrettet hjemmeskole i de private gemakker.

Det er noget andet, end vi er vant til. Og ligesom der allerede nu er tale om, at coronavirus vil få betydning for vores måde at leve på i fremtiden, forudser en forsker, at dette også gælder vores følelse af hjem og vores forhold til vores bolig.

Ida Wentzel Winther, cand.mag, PhD og lektor, er ansat som afdelingsleder på Pædagogisk Antropologi under Aarhus Universitet. Hun skrev for år tilbage sin PhD-afhandling om begrebet 'Hjemlighed' og har siden under titlen som 'hverdagslivsforsker' arbejdet videre med sine studier inden for netop dette fænomen.

"Vi har brugt de sidste mange år på at lukke vores bolig af. Det har været vores helle og her, hvor vi kunne trække os tilbage fra et hektisk hverdagsliv for at lade op. Det er sket i en tid, hvor vi har gjort vores hjem flottere og flottere i takt med, at vi faktisk har tilbragt mindre og mindre tid i det, fordi vi bruger mere tid på vores arbejde," fortæller Ida Wentzel Winther og tilføjer:

"Nu er vi i høj grad sendt tilbage i vores hjem. Og her inden for hjemmets fire vægge ophører skillelinjen mellem arbejde og privatliv, fordi det hele flyder sammen. Men omvendt bliver den fysiske skillelinje mellem ude og hjemme mere tydelig, fordi det, der er derude, er farligt. På den måde bliver hjemmets status som den sikre rede virkelig trukket frem igen," forklarer hun.

'My home is my castle'

For at billedliggøre situationen sammenligner Ida Wentzel Winther situation med middelalderens fæstninger.

"Nu lukker vi dørene og sørger for, at fjenden, som i dette tilfælde er coronavirus, ikke kommer ind. Det er lidt som at trække sig tilbage til den store borg i middelalderen, hvor man på forskellig vis garderede sig imod alt udefra, der var farligt og uønsket."

Spørgsmålet er så, hvorvidt de nuværende ændringer vil vare ved, når samfundet igen en dag er oppe i fuldt gear?

I medierne har der allerede været tale om, at måden vi eksempelvis hilser på hinanden vil ændre sig. Måske er håndtrykket på vej ud? Ligeledes kan hjemmearbejdspladsen vise sig at blive en mere permanent ordning hos flere lønmodtagere.

Og på samme vis, mener Ida Wentzel Winther også, at vores opfattelse af vores bolig kan ændre sig.

"Det er jo en ny situation for alle, og vi ved ikke, hvad der vil ske. Men når vi gennemgår noget så skelsættende, som de seneste uger må siges at være, kan jeg ikke tro andet, end at det vil sætte sig i os på en eller anden måde," forklarer hun og tilføjer:

"For det første tror jeg, at vi vil være meget forsigtige, når vi igen åbner op. Vi er på ganske kort tid gået fra, at vores hjem har været lidt af en selvfølge, til at det nu er blevet meget centralt for vores hverdag. Vi er gået fra bevægelsen 'hjem-ud-hjem' til 'hjem-hjem-hjem'," forklarer Ida Wentzel Winther og tilføjer:

"Nogle vil juble, når de kan komme tilbage på arbejde og i skole, og for andre kan situationen give et nyt blik på hjemmet og den måde, vi bruger det på. Nogle vil måske begynde at stille spørgsmålstegn ved, om vi fortsat vil tilbringe så mange timer på jobbet, som vi gjorde før? Eller giver det også mening, at være mere hjemme sammen," lyder det fra Ida Wentzel Winther.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse