Frankrig vil forhandle gamle vindmøllekontrakter efter stort prisfald

Udgivet den 17-04-2018  |  kl. 08:56  |  
Vestas - vindmøller på havet_1

Prisen på vindenergi er faldet markant de seneste år, og den franske regering lægger op til, at gamle udbud på havvindmølleprojekter skal genforhandles til lavere priser.

Det skriver branchemediet Recharge News.

Den franske regering tildelte i 2012 og 2014 offshoreprojekter med en kapacitet på 3 gigawatt (GW) til priser omkring 200 euro per megawatt-time, men nu ønsker regeringen inden juli at genforhandle aftalerne med de konsortier, der vandt aftalerne i første omgang.

Hvis det ikke lykkes, vil de gamle udbud gå om.

- Som følge af priserne i andre europæiske lande forventer vi markante prisreduktioner, skriver det franske energiministerium i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udbuddene blev vundet af konsortier med energiselskaber som EDF, Iberdrola og Engie.

Den franske organisation for vindenergi FEE anerkender i en meddelelse, at den franske regering er indstillet på at forhandle vilkårene, men skriver samtidig, at det vil være en katastrofe, hvis udbuddene skal gå om, da det vil forsinke projekterne og koste hundredvis af job.

Danske Ørsted har tidligere været involveret i flere vindprojekter i Frankrig, men solgte i 2016 sin ejerandel i tre projekter.

Selskabet har dog for nylig udtalt, at Frankrig er et af de markeder i Europa, som kikkerten er rettet mod.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:30:01

 
1,95%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:30:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder