Fredagens aktier: Pandora var den klareste stjerne og trodsede C25 i marginalt plus

Udgivet den 06-12-2024  |  kl. 17:06  |  
Maesk

Pandora steg fredag til top og gik i rekord på en positiv analyse for sektoren i Europa. Også bryggerierne Carlsberg og Royal Unibrew gjorde god figur - og her var det igen påvirkning fra Europa, der stod bag fremgangen.

Modsat blev Mærsk-aktierne tynget trods positive ratetal, og blandt bundskraberne endte Coloplast efter udbyttebetaling.

- Der har været god aktivitet hele ugen, hvor investorerne er ved at positionere sig til 2025. Udsvingene er små og få, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

Samlet steg eliteindekset, C25, i de sidste handler 0,1 pct. til 1855,91 fredag efter at have ligget med fald hele dagen. Sidste fredag endte indekset i 1852,10.

VENTET GOD BLACK FRIDAY FOR PANDORA

Smykkeselskabet Pandora har været inde i en god stime, og er siden onsdag i sidste uge steget fra 1107,50 kr. til rekorden fredag, hvor aktien steg 3,2 pct. til 1215 kr. og dermed slog rekorden fra den 13. september.

- Jeg tror, at investorerne forventer, at black friday gik godt. Det er jo en af de store handelsdage - og samlet er Pandora jo inde i en vigtig periode med hensyn til salget lige nu, siger Mads Zink.

I oktober, november og december skal der nemlig hives over 11 mia. kr. hjem, hvis Pandoras målsætning om en organisk vækst på 11-12 pct. i år skal blive til virkelighed.

Årets sidste kvartal står for næste 40 pct. af den årlige omsætning - mens der i de øvrige kvartaler omsættes for 6-7 mia. kr. Og alene november og december udgør typisk en tredjedel af årsomsætningen.

Oveni fulgte smykkeaktien i fodsporene på en positiv sektoranalyse fra Goldman Sachs for de europæiske luksusvareaktier. Analytiker Louise Singlehurst ser stigende støtte til værdiansættelsen i sektoren efter et større udsalg af sektorens aktier i år.

SEKTORBEVÆGELSER RYKKEDE AKTIERNE

Novo Nordisk lå og flirtede med en god placering det meste af dagen - og endte som nummer to med et plus på 1,9 pct. til 785,50 kr. Også Zealand Pharma og Bavarian endte i top fire med plusser på henholdsvis 1,8 og 1,6 pct.

Vestas steg også og fortsatte gårsdagens forsigtige comeback trods et sænket kursmål efter læsterlige klø tidligere på ugen, da vindmølleproducentens finansdirektør pludselig meldte sin exit, og aktien mistede 11 pct. på kursen.

Aktien steg 0,6 pct. til 97,86 kr.

FRAGTPRISERNE FORTSATTE OP

Containerraterne målt på det kinesiske SCFI-indeks steg for anden uge i træk i den forgangne uge med 1,0 pct. til 2256,46. Det er anden uge i træk med fremgang. Stigningen fulgte torsdagens fremgang i rateindekset World Container Index (WCI) på 6,1 pct.

- Mærsk handler jo nærmest på toppen siden i sommer, hvor den er steget fra et niveau på 11.500 kr. Og generelt er det ting som Trump, Mellemøsten og krigen i Ukraine, der påvirker aktien, siger Mads Zink.

Investorerne sendte fredag Mærsks B-aktie ned med 0,8 pct. til 12.415 kr.

Med i bunden af C25 lå Coloplast sig med et fald på 2,2 pct. - svarende til 19 kr. - til 857 kr.

Hertil skal bemærkes, at aktien blev handlet eksklusive retten til udbytte på 17 kr., der udbetales på tirsdag.

Helt i bund endte Torm med et fald på 3,6 pct. til 139,40 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne