Fredagens aktier: Unibrew i rekord mens Mærsk dæmpede C25-fremgang

Udgivet den 22-06-2018  |  kl. 18:00  |  
Arkiv: Foto

Bryggerikoncernen Royal Unibrew var fredagens store vinder i det danske eliteindeks, C25, som hjulpet også af et flertal af de øvrige aktier sluttede ugen med en stigning på 0,5 pct. til 1124,39.

Fortsatte bekymringer for en eskalerende handelskonflikt var derimod med til at presse aktier som Mærsk og DSV, mens Unibrew satte kursrekord efter en stigning på 4,1 pct. til 487 kr., efter at bryggerikoncernen torsdag eftermiddag havde opjusteret forventningerne til 2018.

Det er især det "ekstraordinært" gode vejr hidtil i Nordeuropas sommer, der har sat gang i salget hos Royal Unibrew, og som er er baggrunden for selskabets opjustering.

- Det er en væsentlig del af opjusteringen, der selvfølgelig stammer fra vejret. Det er altid svært, at sige præcis hvor stor effekten er, men vi har haft syv uger med storartet vejr i de nordiske lande, og det hjælper os, siger Unibrews topchef, Hans Savonije, til Ritzau Finans.

Udover vejret nyder Unibrew godt af en hurtigere integration af opkøbet af Terme di Crodo, et italiensk sodavandsmærke, end ventet, og koncernen venter i 2018 nu et driftsresultat efter af- og nedskrivninger på 1190-1265 mio. kr. mod tidligere 1090-1190 mio. kr.

Opjusteringen hos Royal Unibrew skabte også ekstra interesse for Carlsberg-aktien, som steg 1,1 pct. til 750,60 kr.

- Der er flere, der forventer en opjustering hos Carlsberg efter opjusteringen hos Royal Unibrew. Det gør vi også. Det har været fint sommervejr, og derfor ligger en opjustering lidt i kortene. Jeg kunne godt forestille mig, at den kommer i forbindelse med regnskabet, siger Jim Søborg, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, og henviser til halvårsregnskabet i august.

Investorerne viste også god appetit på Ørsted efter nyheden om, at det havde vundet 920 megawatt havvindprojekter i Taiwan. Sejren blev belønnet med en stigning til selskabets aktie på 1,3 pct. til 380,90 kr.

I bunden af C25-feltet lå Mærsk A og B med fald på henholdsvis 2,0 og 2,8 pct. til kurserne 8440 og 8910 kr. efter et nyt ugefald i fragtraterne til det laveste niveau siden april. Samtidig er der fortsat bekymringerne for handelskonflikt, hvilket også tynger DSV, som faldt 1,4 pct. til 523,60 kr.

Aktien i medicovirksomheden Ambu fortsatte endvidere ned med et fald på 0,8 pct. til 210,60. Torsdag indledte Nordea dækning af aktien med anbefalingen "sælg" og et kursmål på bare 167 kr., og det var torsdag med til at sende aktien baglæns med over 10 pct. De to dage med fald følger efter en onsdag, hvor aktien steg over 9 pct. på baggrund af tung handel fra udlandet.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
25/09/18

 
0,00%
 
26/09/18

 
-2,29%
 
25/09/18

 
0,00%
 
26/09/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder